Indtryk & Udtryk

I dag bestod jeg radiografuddannelsens 5. semester. Så er der kun 2 semestre tilbage! Fabelagtigt.

Dagen før eksamen gik CT-rummet jeg kunne have kommet op i i stykker. Med et glimt i øjet er jeg blevet beskyldt for at have gjort det med vilje. Men det passede mig egentlig meget fint: Hende der skulle være eksaminator i CT-rummet er sådan en mærkelig sur type jeg ikke rigtig har kunnet finde ud af endnu. Jeg begyndte først at blive nervøs for eksamen da jeg fandt ud af at det var hende der skulle være eksaminator. Det problem løste heldigvis sig selv.

Det betød at jeg kunne komme op i MR, et rum hvor der bliver taget almindelige røntgenbilleder af knogler, og et hvor man tager almindelige røntgenbilleder af lunger. Jeg trak MR rummet. Det var jeg glad for; Der er meget mere at tale om ved MR end der er ved de andre, og jeg har forholdsvis godt styr på emnet.

Efter jeg trak rummet gik vi ned til MR, hvor der var afsat 2 timer til den praktiske del af prøven. Sensor mente han havde set rigeligt efter den ene time det tog mig at udføre en MR scanning af cerebrum, med kontrast-væske. Herefter gik vi tilbage til skolestuen hvor jeg havde 15 minutter til at forberede 5 minutters oplæg. Jeg brugte de 5 minutter på at vise at jeg kender afdelingens regler for kontrastindgift og de forskellige kontraindikationer der er ved dette. Jeg fik ros for at have “reddet” den, efter at have glemt at stille de rigtige spørgsmål til patienten under undersøgelsen. Ups.

Efter mine 5 minutters oplæg var der 25 minutters eksamination. De evaluerede efterfølgende mine svar til “en fortrinlig præstation, med få, mindre væsentlige mangler”. På mine papirer kommer der bare til at stå “bestået”, men deres evaluering svarer til omkring 10, måske 12, på 7-trins skalaen. Fedt!

Her er et lille citat der skiller sig ekstra ud fra den ros jeg får for arbejdet i røntgenrummet:

Det er dejligt at se når folk går op i deres håndværk.

Det blev sagt efter endnu en af mine projektioner var lige til en skolebog. Tidligere var der blevet sagt “Jamen hvor er det godt. Jeg får helt tårer i øjnene”. Det ovenstående citat tager jeg som et seriøst udtryk for at de synes jeg er dygtig til det jeg laver. Jeg elsker at anstrenge mig for at gøre det godt, og efterfølgende høste ros for mit arbejde.

Her er en læringsjournal jeg lige har skrevet færdig.

Jeg er klar over at den er af ret ringe kvalitet som videnskabelig tekst, men den ligger her alligevel som inspiration til andre der eventuelt slås med at forstå grundlæggende MR. Og som dokumentation for hvad jeg spilder mine vejlederes tid med.

Laeringsjournal – Sem 5 – Uge 13 – Christian Hammer Nielsen

Jeg er en sølle person. For et par dage siden skulle jeg være rigtig radiograf-agtig og tog mig en kop kaffe. Desværre er jeg åbenbart ikke helt omskolet til kaffe-drikning endnu, og jeg brændte mig på lingua og i pharynx. Jeg har haft ondt et par dage nu, og har været i stand til at bide det i mig og fortsætte arbejdet. Men i aftes da jeg dårligt kunne holde ud at tale, spise og drikke, og da det begyndte at bløde fra tungen efter en smertefuld omgang tandbørstningen, besluttede jeg mig altså for at det nok var bedst at jeg gav min tunge en pause. Det er umuligt at undgå at tale hele dagen på en røntgenafdeling, så jeg har meldt mig syg. Syg pga. kaffeskoldning? Ynkeligt men sandt.

Jeg var til mundtlig eksamen igår. Jeg skulle forsvare den opgave vi skrev før jul. Jeg fik 7, hvilket jeg er rigtig tilfreds med. Jeg vidste jeg ikke ville have nogen problemer med at bestå, men alligevel bliver jeg helt vildt nervøs. Min mave kan slet ikke klare mundtlige eksamener, og det forhøjede stressniveau har tilsyneladende ført til at jeg har været syg siden i aftes. Det kunne være man skulle tage et kursus.