Indtryk & Udtryk » Post Danmark

Fitness World åbner i Måløv

Christian — Mon, 07 Feb 2011 19:06:32 +0000

Da vi fik nyheden om at Post Danmark havde tænkt sig at slå det lille distributionscenter i Måløv, sammen med Ballerup distributionen, gav det anledning til bekymring. Både fordi at vi alle havde den opfattelse at det egentlig ikke var nødvendigt, og fordi at græsset bestemt ikke så grønnere ud i Ballerup. Om vi allesammen bare oplevede modstand mod forandring, eller om vi havde ret ved jeg ikke. Jeg ved dog at måden distributionen kørte / blev ledt på, var en af hovedårsagerne til at jeg sagde op som Lørdagsafløser.

Men nok om det. Jeg blev overrasket, da jeg første gang så skiltet på den gamle (fra 1980′erne, bygget af Post Danmark selv) distributionsbygning med teksten: “Her åbner Fitness World. 7/2-2011″. Man kan diskutere om Post distributionen i Måløv var rentabel, men at der ligefrem skulle være kunde-grundlag nok i den her lille forstadsby til at et helt fitness-center kan køre rundt, syntes jeg virkede optimistisk. Især eftersom der for ikke særlig længe siden er åbnet et i Ballerup. På den anden side er centeret i Ballerup godt fyldt op i myldretiden, og jeg er sikker på at Måløv og Smørum er skyld i at Fitness World i Ballerup allerede har nået sit maximale kapacitet.

Jeg har gået og luret ind ad vinduerne under hele ombygningsperioden, og glædet mig til idag, hvor den store åbningsdag er oprundet. Jeg har ikke være indenfor endnu, men jeg tror at jeg tager ned og træner imorgen tidlig, og lurer på om stedet er ligeså flot indvendigt, som det ser ud til udefra. Det bliver hyggeligt at være tilbage i den tidligere postbygning, og gå og tænke på at “pakkeburene stod derovre, og brevturene blev sorteret herfra”.

Opsigelsen er skrevet

Christian — Mon, 13 Sep 2010 19:41:43 +0000

Jeg har idag skrevet en opsigelse. Jeg stopper i Post Danmark. Det der begyndte for – så vidt jeg husker – 6 år siden slutter snart. Jeg har fået at vide at jeg har 14 dages opsigelse, og skriften fylder ikke mere end et par linjer. Umiddelbart virker det alt for banalt i forhold til hvad jeg har oplevet imens jeg har været ansat i Post Danmark.

Efter jeg aftjente min værnepligt i Livgarden skulle jeg bruge et job indtil jeg begyndte på Ingeniørskolen i Ballerup.
Jeg ville have haft et fuldtidsjob, men der var kun plads til mig som lørdagsafløser i Måløv Distributionscenter.
Efter en uges oplæring hos Linda, og en uge med Karina kunne jeg køre 2 distrikter.
Efter at have været på fuld tid under de 2 ugers oplæring var jeg nu på lørdagstjeneste, og nød fritiden før jeg skulle starte på uddannelse.
Jeg startede en konto hos et lille spil der lige var udgivet – World Of Warcraft.
Jeg begyndte på Electronics and Computer Engineering på IHK – meget internationalt!
Efter få måneder blandt polakker, rumænere, kinesere og andet godtfolk, var det gået op for mig at jeg ikke havde lyst til at gennemføre denne uddannelse.
Jeg meldte mig ud af skolen, og fik lavet aftale om flere vagter hos Post Danmark.
Jeg arbejdede på fuld tid som lørdagsafløser; En fordelagtig, men ikke særligt tilladt, aftale for distributionslederen.
Jeg havde tid og råd til at tage et kørekort.
Jeg proklamerede stolt på arbejdet at jeg nu havde et kørekort og kunne varetage en postrute der blev omdelt med bil (det var “de gode” ture”). Det blev der fnist lidt af.
Jeg bliver fuldtidsansat da den nye distributionsleder vil have orden i papirerne.
Jeg bliver indøvet i bilturene alligevel, fordi jeg har bevist at jeg kan varetage samtlige (10) cykelruter forsvarligt.
Jeg oplærer en sød ny postarbejder, Christina, i et par ruter.
Christina inviterer mig overraskende nok hjem til sig. Hvad er hun ude på? – Den eneste der ikke vidste det var vist mig…
Jeg forelsker mig hovedkulds i hende og er hurtigt flyttet ind i hendes 2-værelses i Måløvvang.
Min mor får konstateret lungecancer. Det er et kapitel for sig.
Christina siger op pga. urimelige arbejdsforhold i Post Danmark. Jeg er mere tilbageholdende / passiv.
Vi flytter til en 3-værelses i Egebjerg.
Christina bliver gravid.
Jeg aflægger prøve hos Politiet og får at vide at jeg er farveblind; Det vidste jeg godt, men jeg bliver ved at forklare at “jeg hellere vil stå i statistikken som interesseret, men kasseret” pga. en medfødt fejl der ikke er en hindring i andre lande, som fx. USA.
Min mor dør af sin lungecancer, efter et skræmmende hurtigt eskaleret sygdomsforløb. Men som sagt er det et kapitel for sig.
Vi flytter til Eskebjerggård “igen”.
Jeg er optaget på radiografskolen i Herlev, og går derfor tilbage fra fuldtid, til at arbejde som lørdagsafløser igen, da skolen begynder.
Oskar bliver født.
Christina og jeg bliver gift.
Livet går sin gang.
Måløv distributionscenter sælges og distributionen flytter til Ballerup.

Alt det og meget mere relaterer jeg til min tid som Postbud. Jeg er et andet menneske idag, end da jeg blev ansat. Jeg har brugt min ansættelse som landemærke for minder og relationer. Der er derfor flere følelser indblandet for mig end jeg normalt giver udtryk for. Med dette indlæg forsøger jeg at sige ordentligt farvel. En æra slutter.

Fra om 14 dage vil det være slut med alle ulemperne ved at møde tidligt på arbejde lørdag morgen. Slut med svingende tilfredshed med mit arbejde. Slut med at gå glip af lørdag morgen med Oskar. Slut med kr. 520,- for hver lørdag på arbejde. Istedet har jeg taget et SU-lån, der er billigt og som lapper hullet i økonomien, men som trods alt skal betales tilbage.

Fordele og ulemper er overvejet, og det er endt med min beslutning om at forlade Post Danmark. Tak for alt.

Sommerferiejobbet

Christian — Thu, 08 Jul 2010 20:12:31 +0000

Efter eksamen “pjækkede” jeg de to sidste uger af måneden (min uddannelsesansvarlige var indforstået med dette). Efter denne lille sommerferie er jeg pr. d. 5. i 7. begyndt på mit sommerferiejob på radiologisk afdeling på Glostrup hospital.

Jeg er ansat som uuddannet personale med særlige kvalifikationer – Denne fine titel er et resultat af en efter sigende unik aftale som Glostrups radiologiske afdeling har forhandlet på plads med FOA. Mine særlige kvalifikationer består i at ifølge loven er det kun autoriserede radiografer og personer under uddannelse til radiograf der må arbejde med radiografi. Mine 5 semestre som radiografstuderende har således sikret mig en timeløn på 149,8 kroner i timen. Jeg er meget tilfreds! Og taknemmelig! Meget taknemmelig, fordi her i sommerperioden er der bestemt ikke behov for den ekstra arbejdskraft som jeg kan byde på. Tvært imod. En stor del af dagens arbejdstid er i denne uge gået med at sidde ned og vente på at der dukker nogle patienter op. En smule frustrerende, men samtidig et tegn på at alle på radiologisk afdeling har gjort mig en stor tjeneste. Både ledelsen der har ansat mig og radiograferne der (er jeg sikker på) har lagt et godt ord ind for mig. Jeg siger tak til dem.

Det meste af min sommerferie er således blevet afsat til arbejde. Jeg tilbød dem i forbindelse med min ansøgning at jeg kunne arbejde ugerne 27-29 og 32-34 og fik, til min store overraskelse alle ugerne. De havde ellers givet udtryk for at de kun havde brug for mig i tre af de uger jeg havde mulighed for at arbejde i, men den endelige aftale lød på de seks ovenstående uger. Alle ugerne er mandag til fredag, 37 timer per uge. Samtidigt har jeg stadig min lørdagsafløserstilling hos Post Danmark, men da jeg synes 6 arbejdsdage om ugen er i overkanten, når jeg egentlig kunne have siddet og nydt vejret på altanen, så har jeg ansøgt om fri fra lørdagsarbejdet. I den forbindelse er det spændende at se hvad der sker hvis ikke de vil give mig fri i de weekender jeg er i Spanien.

… mmm, Spanien. Tak for nu.

Tilbage på Posten

Christian — Sat, 02 Jan 2010 19:14:43 +0000

Årets første arbejdsdag – og jeg er med på moden. Men hvad skal man gøre når man bliver truet til at komme på arbejde?

Jeg har “holdt pause” med arbejde for at forsøge at undgå endnu en kæmpe-regning fra kommunen. I 2009 fik jeg en regning på over kr. 9.000,- og en hentydning til at jeg højst sansynligt også ville få en magen til i 2010, i hvert fald hvis ikke jeg undlod at tjene flere penge i 2009. Tilsyneladende havde jeg tjent mere end jeg havde meddelt boligsikringskontoret og skulle derfor betale det hele tilbage. Der kommer højst sandsynligt en lignende regning i år, men jeg har gjort hvad jeg kunne for at undgå det. Vi får se. Fra nu af må jeg bare være mere opmærksom på at meddele afvigelser i min indkomst til kommunen.

Men det jeg egentlig ville skrive om er at jeg idag har været på arbejde for første gang i månedsvis. Det var faktisk meget hyggeligt at cykle rundt med folks post i 5 graders frost og snevejr, men jeg kunne nu godt have brugt en hue og varme i sadlen.

Jeg havde egentlig tænkt mig først at begynde at arbejde igen fra lørdag i uge 1, men distributionslederen, Mehmet, var ikke enig i at det var en valgmulighed. Han ringede til mig om tirsdagen, d. 29/12, og truede mig til at komme på arbejde: (lettere redigeret)

“Hej Christian, nu skal vi jo også have dig igang igen.”

“Hehe, ja, det må vi nok hellere.”

“Kan du komme på arbejde på lørdag?”

“Hmm, jeg…”

“Ja, du kan ikke sige nej. Jeg har egentlig skulle fyre dig fordi det er så længe siden du har været på arbejde, men har udskudt det fordi jeg vidste du ville komme tilbage til januar…”

Hvad skal man svare til sådan en udmelding? Jeg sagde at jeg selvfølgelig nok skulle komme på arbejde. Og jeg har da også både lyst og brug for pengene. Det var bare en mærkelig måde at true mig til at møde op. Det mest komiske var så at da jeg kom, lidt i 7 i morges, så planlæggeren temmelig forundret ud, fordi alle ruterne allerede var besat, og der var 5 personer i overskud, hvoraf ingen af dem var skrevet på mødesedlen. Det endte med at jeg overtog en cykelrute, der var en der blev sendt til Ballerup for at hjælpe dem, og resten af de overskydende hjalp de andre. Det var distributionslederen der havde planlagt at der skulle komme så mange folk, så man må gå ud fra at det var meningen at de skulle bruges. Sommetider er det noget rod at være på arbejde.