Indtryk & Udtryk

Min Nokia 5300 XM var efterhånden blevet så udtjent at den grænsede til det ubrugelige. Jeg havde selv repareret en løs forbindelse i højttaleren der gjorde at den ikke kunne afspille ringetoner og vækkeursignal. Jeg havde lært at leve med at MicroSD-kortet var gået i stykker og at det numeriske tastatur ikke helt var slået fra når telefonen var slidet sammen, der gjorde at jeg ret ofte fik ringet og sms’et til “22222222222222222222222.”

Dråben der fik mit bæger af tålmodighed til at flyde over var da midterknappen (den man bruger til alt) heller ikke længere virkede i lukket tilstand. Den havde i noget tid ikke virket mens telefonen var slidet åben, men at den ikke virkede overhovedet var ikke noget jeg ville kunne leve med.

Indkøb af en ny mobiltelefon var uundgåeligt. Jeg har for længst erkendt at jeg er dårlig / lang tid om at træffe beslutninger. Jeg vil have det bedste som jeg kan retfærdiggøre over for mig selv, efter alle aspekter af en sag er indregnet. Det er svært for mig at vælge mellem de 3-5 forskellige dåser med hakkede tomater de sælger nede i Netto, så når jeg skal afgøre hvilken af de mange nye – og lidt ældre – mobiltelefoner jeg skal anskaffe mig, er det en sag der kommer til at drive min kære hustru til vanvid. Dage går med at studere de forskellige modeller og producenter, fordele og ulemper og folks gode og dårlige erfaringer. Til sidst var min Nokia 5300 så utilregnelig at jeg var nødt til at afslutte processen lidt hurtigere. Det gjorde jeg med følgende punkter:

• Hvilke modeller er interessante?
  • Hvilke “smart-phones“?
  • Hvilke “dumb-phones“?
• Pris mod funktioner (og lir)
  • Jeg bruger reelt kun tale og sms
  • Kan jeg drage nytte af nye funktioner
• Byggekvalitet og holdbarhed
  • Så få mekaniske dele som muligt
  • Konstruktion der kan tåle min grad af klodsethed og mit barns
• Design og brugerflade

Disse kriterier fik mig til at overveje modellerne:

• “Smart-phones”:
  1. Sony Ericsson Xperia X10 Mini pro – Den er rasende populær. Lille. Kører Google Android. Denne Android er dog kraftigt modificeret. QWERTY-keyboardet er et plus i brugerflade, men et minus med hensyn til at det er en mekanisk del med potentiale til at gå i stykker.
  2. HTC Wildfire – Også en populær smart-phone ; Selv Kristian Larsen har en. Kører Android. Har alt undtagen en “virkelig god skærm”. Jeg endte med at give smart-phonesne et par år ekstra at udvikle sig i, før jeg tager springet og køber en. Det skal nævnes at alle Nokia-smart-phones blev valgt fra fordi Nokia insisterer på at køre Symbian. Jeg tror Android (el. lign. er vejen frem).

• “Dumb-phones”:
  1. Nokia 6700 Classic – Den ultimative “candy-bar” / klassiske mobiltelefon. Kvalitet fra ende til anden. Dog koster Nokia 6700 ca. det samme som en HTC Wildfire, så dermed ryger hele ideen i at holde sig fra at tage springet til smart-phone.
  2. Nokia 1661 – Kr. 250,- for en mobiltelefon! Det eneste modargument var at den så heller ikke kan andet end at sms’e og tale. Ikke nogen e-mail, dårlig skærm, gammel Symbian og intet kamera i nødstilfælde. Jeg fravalgte modellen fordi jeg er sikker på at kvaliteten ville drive mig til vanvid, på trods af prisen.
  3. Nokia 3720 – En “håndværker” telefon i stilfuldt (i mine øjne) design. Efter hvad der stod på nettet lød det til at den ville kunne overleve både min og Oskars behandling. Den kunne de ting jeg forventer en ordentlig “candy bar”-mobiltelefon skal kunne, og så var den til salg til under kr. 1000,-. En værdig kandidat.

Ultimativt besluttede jeg mig for at det skulle være Nokia 3720. Jeg har haft den et par uger indtil videre, og bortset fra at jeg ikke får lov til at lege med “smart-phone”-funktionalitet endnu, er jeg ret glad for den.

Jeg manglede lim til cykellapperne, men lod mig overtale af cykelfagmanden og købte istedet en pakke selvklæbende cykellapper. Det var en dårlig ide; Jeg har nu forsøgt at lappe Christinas cykel 2 gange med dem uden success. Efter de to forsøg tog jeg over til Rune og lånte noget ordentligt lim til de gode gammeldags lapper jeg har, og nu er der ikke længere hul i Christinas dæk.

Tillykke til min elskede hustru og mig! Vi har idag overlevet et helt år som ægtefæller. Det har vi fejret med en barnefri aften på Reef N’ Beef. Det var den bedste middag vi længe har fået! En god tur ind til byen sluttes af med Baresso-kaffe-hygge to-go med hjem i bilen. Lækkert.

Tak for et dejligt år, min elskede. Jeg glæder mig til det næste.

Christinas diplomatiske evner kan være på et meget lille sted når hun føler sig forurettet. Da underboen, Pernille, kom op og bad os om “at flytte det ind på et værelse” fordi det larmede da jeg hoppede sammen med Oskar ude i køkkenet, var Christinas svar: “Jo, ligeså snart din hund holder op med at gø“. Underboens “ej, hvor er du strid” druknede i vores dør der lukkede i hovedet på hende.

Jeg krummede tær, men de blev langsomt rettet ud efterhånden som jeg kom i tanke om hvor ofte hendes hund har gøet i timevis. Hele opgangen og nabo-opgangen har forsøgt at tale med hende om det, uden andet resultat end at man kan høre Pernille sige “Mollyyyy” når de er hjemme og hører det. Problemet er så bare at det ikke virker, og slet ikke når de ikke er der til at sige “Mollyyyy“. Det var især et problem at Oskar og Christina stort set ikke fik lov til at sove middagslur da de var på barsel, så hunden er klart et større problem for Christina end den er for mig.

Til gengæld er jeg ikke nogen fan af at hun nægter at respektere at det ikke er tilladt at bruge kul-grill i haver og på altaner fordi det oser de omkringliggende lejligheder til. Jeg kan bedst lide når mit nyvaskede tøj lugter af andet end tændvæske og bacon. Jeg har ikke svært ved at finde punkter der retfærdiggør Christinas tackling af Pernille-situationen, men jeg kan mærke at jeg inderst inde er for konfliktsky til –  og at min opdragelse og uddannelse gør – at det ikke føles som den rigtige måde at håndtere det på.

Nu må vi se hvordan tingene udvikler sig. Que sera, sera.

Godt nytår! Og tak for alt i 2009.

Vi holdt en hyggelig nytårsfest hos Christinas Moster Viv igår, sammen med Christinas Fætter Kristian, bror Martin og hans forlovede Katja – og deres hund Eddie. Maden var sammenbragt og bestod af diverse fiskeretter. Vi havde lakselasagne og bønnesalat samt en torsk som jeg selv har fanget på min første fisketur, tidligere på året. Jeg er vildt stolt.

Der blev spillet poker, røvhul og Sing Star (PS2) for underholdningens skyld. Oskar havde glædet sig hele dagen til at komme til fest hos “Tutte”, som han kalder Viv, og det virkede også som om han hyggede sig gevaldigt – ligesom vi andre gjorde. Han var rigtig dygtig til at have sine beskyttelsesbriller på da vi gik ned og afprøvede lidt fyrværkeri omkring kl. 20. Han kastede med de knaldperler jeg rakte ham, og var meget fascineret over at holde stjernekastere selv. Han var bare rigtig glad hele aftenen, men da vi spurgte ham om han ville ind og sove da klokken blev 22, tøvede han ikke et sekund med at gribe sin mors hånd og trisse ud på badeværelset for at blive gjort klar til natten.

Festen sluttede omkring kl. 2, men Kristian og jeg fortsatte med Sing Star Rocks indtil kl. blev 5. Det var sjovt, men ikke synderlig smukt, da mine i forvejen tvivlsomme sangtalenter blev yderligere forringet af at jeg er temmelig forkølet.

Viv var så sød at tilbyde at Oskar kunne sove videre hos hende, så jeg ikke behøvede at vække ham da jeg tog hjem. Kl. 9 var han vågnet af sig selv, så Viv ringede og sagde jeg kunne komme og hente ham.
Alt i alt en dejlig nytårsfest.