sep 8 2009

Endelige Fotosafari tilmelding

Jeg endte med at sende billedet med kablet (se herunder) afsted. Se det på Skovlunde bibliotek (under Ballerup bibliotek). Stem på det hvis du synes det er det bedste blandt de kun 6 tilmeldte billeder.

Vandledning


jun 2 2009

Memento mori vs. Carpe diem

“Husk du skal dø” eller “grib dagen”. I mit hoved er forskellen på de to “du kradser alligevel af en dag, så hvorfor ikke gøre noget for andre/dine efterkommere” versus “Gør noget for dig selv, nu, hurtigt, uden at bekymre dig om andre eller fremtiden”.

Jeg gik igennem medicinsk bibliotek på Glostrup hospital og fandt en bog med titlen memento mori, og på bagsiden postuleredes det at dette var et ældre latinsk ordsprog der de senere år nærmest er blevet erstattet af carpe diem. Jeg har i mange år været glad for sidstnævnte, men da jeg i dag opdagede memento mori, fik jeg en følelse af nyopdaget indsigt – en afsløring af en gammel, glemt sandhed.

Gør noget vigtigt før du dør. Ellers er hele livet alt for ligegyldigt.

Jeg vil have en runesten
et efterskrift til fremtiden
mens jeg smuldrer skal bestå et fodaftryk til fremtiden

en markering der gennemhuller glemsomhed
gør mig til en historisk fortælling
i andres fremtid

gør mig til en myte når jeg dør
i andres fremtid
gør mig til en myte når jeg dør
i andres fremtid

Tekst fra Når jeg dør af Sidste Ambulance


apr 19 2008

Maaløv stadshistorie

Der var engang i Måløv er det lokale biblioteks blog hvor de får tilsendt historier og gamle billeder fra borgerne til dokumentation for byens historie. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg er helt vild med den slags. Jeg burde have et stort hvidt fuldskæg og en pibe i munden, som de andre stereotyper der interesserer sig for den slags, men det har jeg ikke. Endnu. Indtil jeg får det kan jeg stille min trang til lokalhistorie på den blog. En dag når jeg får tid er jeg nødt til at undersøge muligheder for at besøge lokalhistoriske arkiver. Det kan være der ligger et større et af slagsen inde i Ballerup, og jeg mener der ligger et for Smørum og omegn i Smørum Ovre. Jeg higer og søger…