Indtryk & Udtryk

Tillykke til min elskede hustru og mig! Vi har idag overlevet et helt år som ægtefæller. Det har vi fejret med en barnefri aften på Reef N’ Beef. Det var den bedste middag vi længe har fået! En god tur ind til byen sluttes af med Baresso-kaffe-hygge to-go med hjem i bilen. Lækkert.

Tak for et dejligt år, min elskede. Jeg glæder mig til det næste.

Det lyder stadig mærkeligt at sige det på den måde. Jeg kalder mig selv far fra tid til anden, men  det er mest i sjov. Når jeg omtaler Oskar som min søn ligger ordene stadig mærkeligt i munden. Men det er et faktum at Oskar i dag er 17 måneder gammel.

Det er indtil videre en ligeså stor rutschebanetur af gode og dårlige stunder som jeg regnede med at det ville blive. Dog er der en anelse overvægt af de positive ting i forhold til hvad jeg har forestillet mig. Der er store udfordringer i at blive, og være, far. Det er måske banalt at sige det, men jeg synes alligevel at det skal nævnes på min blog. At finde balancen mellem at være mig og at være bleskiftende-madpakkesmørende-trøstende-legende-rengørende-syngende-havregrødkogende-tidligtvågnende-ulykkesforhindrende-problemsplintrende-altingreddende-samtidigtbeskyttende-farmand er ikke altid let, og der er ofte delte meninger herhjemme om hvor godt det lykkes mig i en given periode.

Alligevel ville jeg ikke være foruden smilene, krammene, kyssene, legene, hyggen eller den glæde Oskar kan sprede til mig og andre. Aldrig.

Vi havde begge glædet os til en aften i byen med mad og hygge, men ikke alt er fryd og gammen når man er “nye” forældre. Oskar var bestemt ikke i humør til noget som helst.

På vej fra bilen til Axel Torv blev han helt hysterisk over ikke selv at måtte bestemme om han måtte løbe ud på vejen sammen med bilerne, så der var ligepludselig virkelig langt fra parkeringspladsen i Nyrupsgade til torvet. Vi var ved Axel Torv 45 minutter før min bordbestilling på Jensens Bøfhus, så vi tænkte at vi lige kunne prøve det pariserhjul der var stillet op der – Den var Oskar heller ikke med på. Igen vred og vendte han sig fordi han ville helt tæt på de flotte kørende vogne der susede forbi. Vi fik pengene tilbage for billetterne og forsøgte at gå til Jensens Bøfhus og prøve om lidt mad kunne lindre den iltre. Det hjalp rent faktisk!  - Et par minutter. Indtil han ikke gad at spise mere og ville ud og opleve verden.

Der var et stykke pap i Christinas grøntsager og maden var generelt ikke fantastisk. Slet ikke til prisen. Så alt i alt har den aften vi begge havde glædet os til været en ren katastrofe. Vi kørte forbi Ballerups McDrive for at forsøde tilværelsen med en McFlurry med KitKat og karamel. Måske kunne damen i betalingslugen se successen stråle ud af os fordi da hun så os rendte hun ud og hentede vores is så vi ikke behøvede at vente længere i den lange kø. Det er de små sejre man skal huske. Tak for i aften, flinke McDonalds-medarbejder.

Så skete det! Det har været under opsejling et stykke tid, men idag tog Oskar sine første skridt! De stolte forældre blev elde-vilde da den lille purk slap fars knæ og trippede 2-3 skridt over til mor der sad i den anden sofa.

Oskar elsker at gå med en at holde i begge hænder, så der er gode chancer for at han snart har trænet så meget at successen fra idag vil blive gentaget og overgået. Jeg er bare så stolt!

Efter stor ihærdighed, hovedsageligt fra Christinas side, har vi nu fået tilbudt en dagplejeplads til Oskar. Det har hele tiden været målet at få ham i dagpleje i nærheden, så da vi fik tilbudt først en vuggestueplads, og senere en dagplejeplads halvvejs inde i Ballerup måtte der snilde og stædighed til for at få kabalen til at gå op. Vi har således fået tilbud om at bytte vores første dagplejeplads med en der ligger lige ovre på den anden side af skinnerne, i Smørum. Alle er tilfredse og Oskar skal på besøg hos den nye dagplejer imorgen (sammen med sin mor).