“Jeg vil gerne have sluppet pengene fri”, siger han

men der er desværre heller ikke nok i sparegrisen til, at vi kan komme på skirejse. Den næste logiske løsning for min 3-årige søn er, at trække flyverdragten på (ud over Spider Man-kostumet), og gå ud og finde et piratskib. Så kan vi allesammen sejle i piratskibet, til det land hvor man kan stå på ski.

Det lyder som en dejlig plan, og jeg håber Oskar beholder det gå-på-mod han har nu – så skal han nok få lov, at opleve en masse spændende eventyr i sin tid.

Da jeg fik arbejde, skulle der foretages nogle ændringer i forbindelse med, at vi modtager boligstøtte til huslejen og har nedsat egenbetaling på juniors institutionsplads. Når nu jeg begynder at tjene mere får vi mindre støtte – det er logisk nok. Af bitter erfaring ved jeg, at man skal holde tungen lige i munden, når man taler med dem, der arbejder på rådhuset. Da jeg var deroppe sidst, virkede det ligefrem som om jeg skulle hjælpe dem med at holde tungen lige i munden, da de ikke rigtig havde styr på deres IT-systemer. Under alle omstændigheder var der store vanskeligheder med at få tastet de tal jeg havde med til dem ind i deres skemaer. Umiddelbart virkede det ikke som dårligt IT-design, men som direkte inkompetence hos hende, der havde forvildet sig ud af kaffestuen for at stå ved skranken og betjene mig. Jeg havde en dårlig mavefornemmelse om, at tingene ikke var gjort korrekt, og idag fandt jeg ud af at min mavefornemmelse var velbegrundet.

For at gøre en lang historie kort, har de personer, der har hjulpet mig med at opdatere mine tal ignoreret, at der er en ændringsdato hvorfra jeg overgik til løn fra før at have modtaget SU. Det vil sige at istedet for at have tjent 4.500,- den første halvdel af 2011, har jeg pludselig fået fuld løn som radiograf hele året. Vi har derfor fået en besked om, at vi resten af året skal betale boligstøtte tilbage til kommunen, fordi vi ifølge deres beregninger har modtaget for meget. Beregninger der bygger på en husstandsindkomst der er 100.000 til 130.000 kroner over det den reelt er.

Jeg var meget pædagogisk, da jeg talte med dem. Jeg havde et brev med hvorpå mit CPR-nr., ændringsdatoen og min nye månedlige indtægt tydeligt var anført. De lavede fejl alligevel. Nu er pædagogikken død, og jeg har tænkt mig at behandle dem som de voksne mennesker, der bestrider en stilling de er fuldstændig inkompetente til at bestride, de er.

Imens jeg talte med dem, var der forresten en af de 3 (!) skrankepaver, jeg havde den tvivlsomme fornøjelse af at interagere med, der forundret så på mig, da jeg fortalte hvorfor jeg var der og spurgte mig hvorfor jeg ikke bare ordnede det med mit Nem ID over nettet:

1. Der har aldrig været noget nemt ved Nem ID.
2. Jeg har set internetportalen til at ordne den slags hjemmefra – den svarer til definitionen på det diametralt modsatte af intuitiv.
3. Du opfordrer mig til at gå hjem og anvende et system, der gør dit job og indtægtskilde overflødig – det er så dumt, at du ikke engang får point for din ærlighed.

Da vi fik nyheden om at Post Danmark havde tænkt sig at slå det lille distributionscenter i Måløv, sammen med Ballerup distributionen, gav det anledning til bekymring. Både fordi at vi alle havde den opfattelse at det egentlig ikke var nødvendigt, og fordi at græsset bestemt ikke så grønnere ud i Ballerup. Om vi allesammen bare oplevede modstand mod forandring, eller om vi havde ret ved jeg ikke. Jeg ved dog at måden distributionen kørte / blev ledt på, var en af hovedårsagerne til at jeg sagde op som Lørdagsafløser.

Men nok om det. Jeg blev overrasket, da jeg første gang så skiltet på den gamle (fra 1980′erne, bygget af Post Danmark selv) distributionsbygning med teksten: “Her åbner Fitness World. 7/2-2011″. Man kan diskutere om Post distributionen i Måløv var rentabel, men at der ligefrem skulle være kunde-grundlag nok i den her lille forstadsby til at et helt fitness-center kan køre rundt, syntes jeg virkede optimistisk. Især eftersom der for ikke særlig længe siden er åbnet et i Ballerup. På den anden side er centeret i Ballerup godt fyldt op i myldretiden, og jeg er sikker på at Måløv og Smørum er skyld i at Fitness World i Ballerup allerede har nået sit maximale kapacitet.

Jeg har gået og luret ind ad vinduerne under hele ombygningsperioden, og glædet mig til idag, hvor den store åbningsdag er oprundet. Jeg har ikke være indenfor endnu, men jeg tror at jeg tager ned og træner imorgen tidlig, og lurer på om stedet er ligeså flot indvendigt, som det ser ud til udefra. Det bliver hyggeligt at være tilbage i den tidligere postbygning, og gå og tænke på at “pakkeburene stod derovre, og brevturene blev sorteret herfra”.

• Efter jeg aftjente min værnepligt i Livgarden skulle jeg bruge et job indtil jeg begyndte på Ingeniørskolen i Ballerup.
• Jeg ville have haft et fuldtidsjob, men der var kun plads til mig som lørdagsafløser i Måløv Distributionscenter.
• Efter en uges oplæring hos Linda, og en uge med Karina kunne jeg køre 2 distrikter.
• Efter at have været på fuld tid under de 2 ugers oplæring var jeg nu på lørdagstjeneste, og nød fritiden før jeg skulle starte på uddannelse.
• Jeg startede en konto hos et lille spil der lige var udgivet – World Of Warcraft.
• Jeg begyndte på Electronics and Computer Engineering på IHK – meget internationalt!
• Efter få måneder blandt polakker, rumænere, kinesere og andet godtfolk, var det gået op for mig at jeg ikke havde lyst til at gennemføre denne uddannelse.
• Jeg meldte mig ud af skolen, og fik lavet aftale om flere vagter hos Post Danmark.
• Jeg arbejdede på fuld tid som lørdagsafløser; En fordelagtig, men ikke særligt tilladt, aftale for distributionslederen.
• Jeg havde tid og råd til at tage et kørekort.
• Jeg proklamerede stolt på arbejdet at jeg nu havde et kørekort og kunne varetage en postrute der blev omdelt med bil (det var “de gode” ture”). Det blev der fnist lidt af.
• Jeg bliver fuldtidsansat da den nye distributionsleder vil have orden i papirerne.
• Jeg bliver indøvet i bilturene alligevel, fordi jeg har bevist at jeg kan varetage samtlige (10) cykelruter forsvarligt.
• Jeg oplærer en sød ny postarbejder, Christina, i et par ruter.
• Christina inviterer mig overraskende nok hjem til sig. Hvad er hun ude på? – Den eneste der ikke vidste det var vist mig…
• Jeg forelsker mig hovedkulds i hende og er hurtigt flyttet ind i hendes 2-værelses i Måløvvang.
• Min mor får konstateret lungecancer. Det er et kapitel for sig.
• Christina siger op pga. urimelige arbejdsforhold i Post Danmark. Jeg er mere tilbageholdende / passiv.
• Vi flytter til en 3-værelses i Egebjerg.
• Christina bliver gravid.
• Jeg aflægger prøve hos Politiet og får at vide at jeg er farveblind; Det vidste jeg godt, men jeg bliver ved at forklare at “jeg hellere vil stå i statistikken som interesseret, men kasseret” pga. en medfødt fejl der ikke er en hindring i andre lande, som fx. USA.
• Min mor dør af sin lungecancer, efter et skræmmende hurtigt eskaleret sygdomsforløb. Men som sagt er det et kapitel for sig.
• Vi flytter til Eskebjerggård “igen”.
• Jeg er optaget på radiografskolen i Herlev, og går derfor tilbage fra fuldtid, til at arbejde som lørdagsafløser igen, da skolen begynder.
• Oskar bliver født.
• Christina og jeg bliver gift.
• Livet går sin gang.
• Måløv distributionscenter sælges og distributionen flytter til Ballerup.

Alt det og meget mere relaterer jeg til min tid som Postbud. Jeg er et andet menneske idag, end da jeg blev ansat. Jeg har brugt min ansættelse som landemærke for minder og relationer. Der er derfor flere følelser indblandet for mig end jeg normalt giver udtryk for. Med dette indlæg forsøger jeg at sige ordentligt farvel. En æra slutter.

Fra om 14 dage vil det være slut med alle ulemperne ved at møde tidligt på arbejde lørdag morgen. Slut med svingende tilfredshed med mit arbejde. Slut med at gå glip af lørdag morgen med Oskar. Slut med kr. 520,- for hver lørdag på arbejde. Istedet har jeg taget et SU-lån, der er billigt og som lapper hullet i økonomien, men som trods alt skal betales tilbage.

Fordele og ulemper er overvejet, og det er endt med min beslutning om at forlade Post Danmark. Tak for alt.

Da jeg var i Livgarden tog vi til et par koncerter under festivalen. Året efter brugte vi det som en god mulighed for at mødes igen. Efterfølgende er det gledet lidt ud i sandet, på trods af at jeg rigtig gerne ville se mine garder-kammerater igen; De er måske nogle af de bedste menneskerjeghar mødt. Det er ærgeligt at en postnummer-difference på 5240 (8000 Århus – 2760 Måløv) er i vejen for at vi kunne ses noget oftere.

Til næste års festival – der skal det være anderledes! Jeg skal til samtlige koncerter og høre alt det bedste! Der skal grines og skåles og opleves uforglemmelige ting. Ja, du – til næste år…