Indtryk & Udtryk

Christinas diplomatiske evner kan være på et meget lille sted når hun føler sig forurettet. Da underboen, Pernille, kom op og bad os om “at flytte det ind på et værelse” fordi det larmede da jeg hoppede sammen med Oskar ude i køkkenet, var Christinas svar: “Jo, ligeså snart din hund holder op med at gø“. Underboens “ej, hvor er du strid” druknede i vores dør der lukkede i hovedet på hende.

Jeg krummede tær, men de blev langsomt rettet ud efterhånden som jeg kom i tanke om hvor ofte hendes hund har gøet i timevis. Hele opgangen og nabo-opgangen har forsøgt at tale med hende om det, uden andet resultat end at man kan høre Pernille sige “Mollyyyy” når de er hjemme og hører det. Problemet er så bare at det ikke virker, og slet ikke når de ikke er der til at sige “Mollyyyy“. Det var især et problem at Oskar og Christina stort set ikke fik lov til at sove middagslur da de var på barsel, så hunden er klart et større problem for Christina end den er for mig.

Til gengæld er jeg ikke nogen fan af at hun nægter at respektere at det ikke er tilladt at bruge kul-grill i haver og på altaner fordi det oser de omkringliggende lejligheder til. Jeg kan bedst lide når mit nyvaskede tøj lugter af andet end tændvæske og bacon. Jeg har ikke svært ved at finde punkter der retfærdiggør Christinas tackling af Pernille-situationen, men jeg kan mærke at jeg inderst inde er for konfliktsky til –  og at min opdragelse og uddannelse gør – at det ikke føles som den rigtige måde at håndtere det på.

Nu må vi se hvordan tingene udvikler sig. Que sera, sera.

Godt nytår! Og tak for alt i 2009.

Vi holdt en hyggelig nytårsfest hos Christinas Moster Viv igår, sammen med Christinas Fætter Kristian, bror Martin og hans forlovede Katja – og deres hund Eddie. Maden var sammenbragt og bestod af diverse fiskeretter. Vi havde lakselasagne og bønnesalat samt en torsk som jeg selv har fanget på min første fisketur, tidligere på året. Jeg er vildt stolt.

Der blev spillet poker, røvhul og Sing Star (PS2) for underholdningens skyld. Oskar havde glædet sig hele dagen til at komme til fest hos “Tutte”, som han kalder Viv, og det virkede også som om han hyggede sig gevaldigt – ligesom vi andre gjorde. Han var rigtig dygtig til at have sine beskyttelsesbriller på da vi gik ned og afprøvede lidt fyrværkeri omkring kl. 20. Han kastede med de knaldperler jeg rakte ham, og var meget fascineret over at holde stjernekastere selv. Han var bare rigtig glad hele aftenen, men da vi spurgte ham om han ville ind og sove da klokken blev 22, tøvede han ikke et sekund med at gribe sin mors hånd og trisse ud på badeværelset for at blive gjort klar til natten.

Festen sluttede omkring kl. 2, men Kristian og jeg fortsatte med Sing Star Rocks indtil kl. blev 5. Det var sjovt, men ikke synderlig smukt, da mine i forvejen tvivlsomme sangtalenter blev yderligere forringet af at jeg er temmelig forkølet.

Viv var så sød at tilbyde at Oskar kunne sove videre hos hende, så jeg ikke behøvede at vække ham da jeg tog hjem. Kl. 9 var han vågnet af sig selv, så Viv ringede og sagde jeg kunne komme og hente ham.
Alt i alt en dejlig nytårsfest.

Efter en aktiv weekend skal det gøre godt at komme tilbage til skolearbejdet. Sara var på besøg fredag aften. Lørdag formiddag knoklede jeg med mine 2 svogere til Jonstrup Basketball Klubs juleafslutning, og vandt deres juleturnering. Lørdag aften var jeg med Christina til julefrokost i Big Bowl i Valby. Den slags er hårdt for den utrænede krop. Søndag eftermiddag var jeg opråber til billedlotteri ved årets juletræsfest i fælleshuset, og om aftenen var det mig der stod for at lave aftensmad. Imellem alle disse arangementer var vi enten ude eller Oskar var vågen så der ikke var mulighed for at tage sig en lur.

… Det skal gøre godt at komme tilbage til skolearbejdet.

Det lyder stadig mærkeligt at sige det på den måde. Jeg kalder mig selv far fra tid til anden, men  det er mest i sjov. Når jeg omtaler Oskar som min søn ligger ordene stadig mærkeligt i munden. Men det er et faktum at Oskar i dag er 17 måneder gammel.

Det er indtil videre en ligeså stor rutschebanetur af gode og dårlige stunder som jeg regnede med at det ville blive. Dog er der en anelse overvægt af de positive ting i forhold til hvad jeg har forestillet mig. Der er store udfordringer i at blive, og være, far. Det er måske banalt at sige det, men jeg synes alligevel at det skal nævnes på min blog. At finde balancen mellem at være mig og at være bleskiftende-madpakkesmørende-trøstende-legende-rengørende-syngende-havregrødkogende-tidligtvågnende-ulykkesforhindrende-problemsplintrende-altingreddende-samtidigtbeskyttende-farmand er ikke altid let, og der er ofte delte meninger herhjemme om hvor godt det lykkes mig i en given periode.

Alligevel ville jeg ikke være foruden smilene, krammene, kyssene, legene, hyggen eller den glæde Oskar kan sprede til mig og andre. Aldrig.

Så er der billeder fra vores tur til Bornholm (223 stk). Du opfordres hermed til at logge ind for at kunne se alle billederne.