Jeg arbejdede i Windows XP hele dagen i skolen, efter at have forsøgt at komme på skolens VPN netværk i 5 minutter. Da dette ikke lykkedes bootede jeg XP. Efter skoletid blev jeg siddende og forsøgte at følge skolens guide for VPN tilslutningen som var skrevet til Ubuntu 8.4 – Altså en præcis 2 år gammel guide. Jeg kunne ikke bruge den til særligt meget – den var både forældet og ikke særligt præcist beskrevet. Eksempelvis stod der at man bare skulle udfylde “access.phoe.dk” og trykke “apply”, og så skrive “CAMPNUNV\brugernavn” og password når man blev bedt om det. Lang historie kort; Det var ikke sådan det skulle gøres. Gad vide om jeg i Open-source-ånden skulle tilbyde dem at skrive en opdateret Ubuntu-VPN-guide?

Med en virkende VPN-forbindelse kan jeg nu lave alt hvad jeg har brug for på skolen i Ubuntu. Success! Det eneste problem er så bare at selvom Open Office er meget kompatibelt er det ikke helt 100% det samme som MS Word – Dette bliver et problem til de kommende opgaveskrivninger. Det holder ikke at smide diverse tekstformateringer ud hver gang man går frem og tilbage mellem Open Office og MS Word og arbejder på en fil. Hvis bare de andre også var forelskede i open-source-ideen…

Med hensyn til den stationære, så mangler jeg (jeg har ikke undersøgt sagen endnu) et godt scanner-program så jeg kan scanne fra bøger til pdf-filer på min Canon Pixma MX310. Ud fra de driverproblemer jeg havde da jeg skulle have den til at udskrive, regner jeg ikke med at det at få scannerprogrammet til at virke ordentligt bliver en dans på roser. Vi får se – jeg undersøger det nok i weekenden.

Nu er klokken 10 minutter over seneste sengetid, og jeg mangler stadig at læse 91 sider til imorgen. Mon jeg får noget ud af at læse det overhovedet? Måske er det her en af de gange hvor man burde prioritere det at være udhvilet i skolen højere end at være “forberedt”.

Tagged with: