Angående vaskemaskinen

Udover det faktum at den egentlig var noget billigt bras, og ubrugelig da der hører en sprit ny vaskemaskine til den nye lejlighed, vil jeg her klarlægge et par ræsonnementer for at den røg på genbrugspladsen, selvom den reelt var funktionsdygtig.

  1. Jeg havde andet at tænke på end at overvåge et online salg af maskinen. Tro det eller ej, men den slags kræver tid og masser af opmærksomhed.
  2. Det var højst sandsynligt fordi den var sluttet til køkkenvaskafløbet (tilbageløb af opvaskevand), men maskinen lugtede. Også efter vi kørte tømning og kogevask for at rengøre den.
  3. Den åd sokker! Ja, det lyder som en forstadsmyte men det gjorde den altså.
  4. De sokker der ikke forsvandt fulstændigt dukkede op i pumpefilteret. Tromlen var ikke specielt tæt til gummilisten ved døren, så fra tid til anden stoppedes pumpen til med en sok, hvilket resulterede i en manuel tømning og udtagning af filter. Dette skete ca. 2 – 3 gange om måneden.
  5. Den åd også bluser. Dens livret var Christinas helt nye striktrøjer. Efter første vask var trøjens ærme gerne flænset og hullet. Det samme skete for mine ynglings underbukser!

Jeg er naturligvis enig i at det er forbandet ærgerligt at det brave stykke hvidevare skulle på genbrugsstationen, men jeg synes det er uretfærdigt at jeg skal kaldes ødsel, og andre synonyme, bare fordi der ikke var nogen arvtagere. Jeg havde endda bedt om hjælp til afsætning via internettet, men blev ignoreret. Desuden vil jeg igen nævne at den alligevel skulle have været samme vej efter Onkel Lars’ bortgang. At jeg tilfældigvis kunne bruge den på det tidspunkt, har blot udskudt det uundgåelige til nu.

Jeg gider ikke nedsættes yderligere eller være grund til nag, på grund af sådan en bagatel. Der er ikke mere at sige om denne ligegyldighed, og hermed kan jeg fremover henvise til denne tekst hvis der bliver mere brok.