Om chani.dk

Din internetbrowser er indstillet på chani.dk, og det her er en beskrivelse af webstedet.

Det er mit personlige websted, som primært består af en weblog – forfattet og redigeret af mig – og fungerer som samlingspunkt for, hvad jeg beskæftiger mig med online og offline. Jeg hedder Christian Hammer Nielsen og har gjort mit bedste for at skrive en lidt mere uddybende selvbiografi her.

Blogindlæggende har – ærligt talt – ikke nogen genkendelig retning. Udover at de er en eller anden grad af personlig, ærlig og / eller humoristisk, gør jeg mit bedste, for at formidle indlæggende på så interessant vis som jeg kan. De fleste indlæg har form som korte statusopdateringer eller fotografier med en kort historie til, men fra tid til anden bliver det til længere indlæg med mere både fylde og dybde. Der er gennemsnitligt tre opdateringer pr. uge.

At skrive og selve blogformatet er en årelang passion for mig, og selvom værktøjer som fx facebook gør online presence lettilgængeligt, har de platforme en del begrænsninger. Her giver et personligt websted mig de muligheder for udfoldelse, som jeg kan lide at udforske, og det er derfor et perfekt supplement til de populære netværk. Jeg har profiler på mange af de sociale netværk, og hvis du er interesseret i at komme i kontakt, er der links til et udvalg af dem på kontaktsiden.

Selve domænenavnet har eksisteret siden 2007, og er sammensat af de to første bogstaver i mine tre navne – CHristian HAmmer NIelsen – det ene af H’erne er dog fjernet under påskud af kunstnerisk frihed. Hvis du besøger arkivet, vil du finde blogindlæg helt tilbage fra dengang, men det er på eget ansvar, og du må bære over med kvaliteten og måske sætte pris på udviklingen.

Kolofon

Websitet er hjemmelavet, men WordPress har haft en finger med i spillet. Det nuværende WordPress-tema er en afart af Twenty Fifteen fra wordpressdotorg. Begge elementer er oversat til dansk af de dygtige mennesker, der kan den slags.

Webstedet er hostet af de gode folk fra Servage, hvis service fungerer upåklageligt. Flickr.com serverer de fleste af mine egne fotografier, videoer står YouTube for og lyde kommer fra SoundCloud. Fra tid til anden linkes der til musik gennem Spotify.

Med hensyn til kopiering og anden anvendelse af indholdet på webstedet er alt som udgangspunkt ophavsretsbeskyttet og tilhører mig, med mindre andet er angivet. Kontakt mig hvis du er interesseret i at anvende noget af indholdet fra webstedet og læs evt. min side om Content Usage Rights (på engelsk).