Foto af fysisk energi

Jeg er vild med detaljen i det her billede, som jeg opdagede ved en tilfældighed.

Egentlig er det et billede af det lækre lys i træerne i Hyde Park den aften i kontrast til den bastante statue. Jeg kunne ikke rigtig få fotografiet til at fungere i efterbehandlingen. Jeg overvejede, “hvad var det jeg så da jeg tog billedet?”. Jeg kunne mærke, at billedet kan et eller andet, men jeg kunne ikke se hvad det var.

Til sidst slog det mig, at jeg havde fanget et lille blødt barn, der strækker sig alt hvad hun kan, op efter den hårde, voldsomme statue Physical Energy Statue! Jeg beskar fotografiet kraftigt, så rammen passede til det overraskende nye motiv, og så var det billede, jeg kunne mærke var der, klar.

Der er mange gode fra den tur, men det her er endt med at være et af mine absolutte favoritter.

Small Child Reaching For The Physical Energy Statue