Projekt 365, dag 3: Regn med det

Med tre dage i streg er jeg allerede snart en hel procent igennem foto-projektet!

I øvrigt begynder de her indlæg snart at føles som spam, så jeg skal nok gå over til ugentlige opsummeringer i stedet for daglige indlæg. Jeg skal bare lige være sikker på at alle har haft en mulighed for at høre budskabet om at jeg har kastet mig ud i et 365-foto-projekt. – For mig er det ret stort, og jeg håber andre også vil synes det er interessant.

3 of 365: Hung In Rain

Dagens billede skulle illustrere regnvejrshumøret, der har præget dagen, men min elskede Camilla siger, at de 2-3 dråber i billedet ikke rigtig giver et indtryk af regnen. Det kan Camilla i grunden have ret i, og det er først da hun siger det, at det slår mig, at jeg kunne have hevet kamerastativet frem og holdt lukkeren åben længe for at fange flere dråber! Fordømt.

Jeg lærer også af at fejle, og nu kan det være, jeg husker det, næste gang jeg skal fotografere regn. Projektet bærer frugt!