Injurier der betaler sig

Jeg skal til møde i Statsforvaltningen og mægles til en forhåbentlig mere holdbar samværsordning på mandag. I mens vi har gået og ventet på mødedatoen skulle oprinde, er jeg i mellemtiden blevet beskyldt for at være voldelig mod mine børn fra deres mors side. Anklagerne har naturligvis intet hold i virkeligheden og stammer bare fra en konfliktsøgende ekskones desperate side. Jeg har sloges en del med at forstå bevæggundene bag at skulle fremsige beskyldningerne og jeg har ikke rigtig kunne finde en fornuftbaseret forklaring.

Indtil i dag.

Jeg var på udkig efter at melde mig ind i Foreningen Far da jeg faldt over en artikel fra Politiken dateret 15. maj 2014 med overskriften Foreningen Far: Det betaler sig at lyve i Statsforvaltningen [link]. Her er et par citater fra artiklen:

Beskyld din eksmand for vold eller incest, og få på den måde bedre chancer for at få forældermyndigheden over dit barn i Statsforvaltningen.

Sådan ser virkeligheden i nogle tilfælde ud ifølge Foreningen Far, en organisation, der støtter forældre og børn i sager om forældremyndighed og samvær.

Nu er selve forældremyndigheden ikke på spil (endnu), blot samværsordningen, men det er en brandgod indledning.

»Det er vores opfattelse, at det betaler sig at lyve, når man sidder i Statsforvaltningen. For myndighederne tjekker ikke oplysningerne ordentligt. Og selvom de får at vide, at noget er en løgn, anmelder de det ikke«, siger Jesper Lohse, der er formand i Foreningen Far.

Med anklager om vold hængende over hovedet lyder ovenstående ikke lovende.

»Anmelder man modparten for de falske anklager, højner man konfliktniveauet og risikerer af den grund at miste samværet«, siger Jesper Lohse.

Man bliver straffet hvis man er en sladrehank.

Endelig betyder anklager om vold ofte, at den anklagede får suspenderet sit samvær med barnet, så længe det undersøges, om der er hold i beskyldningerne. På den måde kan der gå flere måneder, hvor barnet kun ser for eksempel moderen, og det kan få betydning for afgørelsen, fordi barnet så har en større tilknytning til hende.

Jeg har ikke set mine børn siden weekenden før jul og jeg ser dem heller ikke i denne weekend. Næste mulighed er weekenden i uge 6: Det vil sige der er gået 54 dage siden jeg sidst har set dem.

Men selvom løgne og falske anklager kan ramme alle, er det ifølge Jesper Lohse i høj grad de mødre, der har det rigtig skidt og står til at miste barnet, der gør brug af de ufine metoder. For nogle er der oven i købet økonomi på spil, fordi visse sociale ydelser er knyttet til at være bopælsforælder.

Interessant.

Men hun anerkender alligevel, at der er velfungerende samværsforældre, som mister retten til at se deres børn. Det er få, men til gengæld er der ikke meget, Statsforvaltningen kan gøre.

Det er som at sige “ej hvor sjovt, Christian, du tabte! Det sker altså så sjældent, at jeg ikke gider bekymre mig om det. Du er ligemeget.”

Bente Koudal Sørensen er opmærksom på, at nogle bevidst forsøger at forhale sagen og fordreje sandheden. Opdager man i Statsforvaltningen, at en forælder kommer med nogle beskyldninger, som der ikke er hold i, tager sagsbehandlerne fat i det og konfronterer vedkommende, der er kommet med anklagerne. Mere kan de ikke gøre.

»Vi har ingen sanktionsmuligheder, og vi kan jo ikke af den grund lade det gå ud over barnet«, siger hun.

Det bliver et spændende møde på mandag. Ud fra artiklen giver de meget alvorlige beskyldninger pludselig mening. Det vil sige; Det er en forklaring – Ikke en undskyldning.

Jeg har afdæmpede og realistiske forventninger til hvad der kommer til at foregå til mødet. Jeg holder hovedet koldt og holder min sti ren. Jeg håber bare på det bedste for mine to drenge og elsker dem af hele mit væsen.