Op, ned, op, ned, op, ned, op

Jeg synes min psyke er på en lidt vildere rutschebanetur, end jeg har lyst til for tiden. Min kæreste er det dejligste væsen i hele verden og er grunden til, at jeg kan holde hovedet oven vandet. Hver gang det handler om ekskonen og samværet med mine to drenge, styrer jeg til gengæld direkte mod bunden. Intentionen er, at alt skal køre så godt som muligt men jeg tror, der bare er for mange følelser involveret, til at jeg kan håndtere det.

Den seneste uge har været helt oppe, så en nedtur, der kulminerede i morges og her til aften føles det som om jeg har fået løst knuden. Det virker grænsende manisk.

I bilen på vej til fritidsjobbet blev jeg ramt af Dum Dum Girls‘ sang Coming Down. Lidt ironisk når det føles som om, jeg er på vej op. Lige meget hvad, så er det her min nye yndlingssang i den næste times tid.