Mit digitale mørkekammer: Processen bag at få mine billeder ud i verden

Når jeg bliver spurgt til, hvordan jeg redigerer mine billeder, har jeg ofte svært ved at finde ud af, hvor jeg skal begynde historien. Det er efterhånden en lidt kompliceret affære, så jeg vil forsøge at sætte nogle ord på det her.

Det rette værktøj til opgaven

Det jeg vil fortælle om, er den vigtigste faktor i at jeg rent faktisk får billeder igennem maskineriet og så vil jeg gennemgå selve processen. Det, der fortjener æren for, at mine billeder bliver efterbehandlet og præsenteret som noget brugbart – det vigtigste værktøj i hele værkstedet, som har redefineret mit efterbehandlingsarbejde – er Lightroom CC på min iPad.

Jeg har i mange år gået med intentionen om at tage, efterbehandle og udgive fotografier som en del af min hverdag – det jeg gør. Det er, ærligt talt, først efter jeg havde mulighed for at købe de rette værktøjer til opgaven, at jeg er sluppet af med den der nagende dårlige samvittighed og frustration fra de uforløste gode intentioner.

Da jeg fandt ud af, at Adobe havde skabt Lightroom Mobile og at det var inkluderet i deres Creative Cloud Photography-abonnement (som jeg allerede var medlem af), føltes det bare som den perfekte løsning. Jeg tænkte nærmest “fremtiden er nu”, fordi jeg kunne se det enorme potentiale programmet havde for mig og fordi jeg havde tiltro til Adobes sans for kvalitet og hvor gennemførte deres øvrige produkter er.

Da jeg senere fik mulighed for at købe min første iPhone, installerede jeg appen på telefonen. Det var noget hø; men ikke fra hverken iPhones eller Adobes side – de leverede begge i kvalitet. Det der haltede var, at selvom det var et ultramobilt fotoredigeringssetup – ligesom jeg havde håbet på – så var 4-tommer-skærmen på iPhone 5s alligevel lige lidt for lille til, at jeg kunne danne mig et fyldestgørende indtryk af det enkelte fotografi. Når jeg sorterer og smider de mislykkede billeder ud, skal jeg kunne kontrollere om fokus ligger rigtigt, og at lede efter fokus på den forholdsvis lille skærm var lidt som at gå på skattejagt. Det lyder måske meget spændende at være på skattejagt, men det er ikke en del af et effektivt workflow. En større skærm måtte der til.

Da jeg senere så min kærestes nye iPad Air 2 vidste jeg, at den opfyldte alle mine kriterier for, hvad jeg gerne ville bruge den til: Letvægt, kraftfuld, højopløst skærm. Jeg væbnede mig med tålmodighed og glædede mig til, at jeg havde skaffet midlerne til at købe min egen, så jeg kunne komme i gang med arbejdet – og slippe for lysten til at stjæle min kærestes studieværktøj hver gang hun havde sin iPad fremme. Nu har mit workflow fungeret i noget tid og jeg synes, at jeg er klar til at sætte nogle ord på processen.

Processen: Min lille foto-revolution

Der er mange detaljer i hvert enkelt trin, som jeg for korthedens skyld er nødt til at springe over for nu. For eksempel vil jeg ikke komme ind på mine indstillinger for import af billederne til Lightroom-kataloget, fordi dét er en hel historie for sig. I stedet vil jeg kun beskrive bestanddelene, der gør processen til hvad den er lige nu.

Enhederne, applikationerne og rækkefølgen der udgør mit workflow er som følger:

  1. PC: Import af fotografier direkte fra hukommelseskort til Lightroom CC.
  2. To-do-collection.
  3. Sync til cloud’en.
  4. iPad: Sync til Lightroom Mobile.
  5. Sortering og redigering i Lightroom Mobile.
  6. PC: Redigering og finpudsning i Lightroom CC og Photoshop CC.
  7. Eksport fra Lightroom CC.
  8. Deling med verden.

Det er måske mange punkter, når de bliver skrevet ud på den måde, men med lidt øvelse kommer processen til at gå ret hurtigt. Om det er arbejdet værd, må den enkelte fotograf selv vurdere, men jeg synes i hvert fald, at billederne er værd at lægge noget energi i. Når jeg har indhentet mit efterslæb og kommer i gang med at fotografere langt hyppigere, vil processen uden redigeringsarbejdet og afhængigt af antallet af billeder, nok kunne gennemføres på 20-30 minutter; Det mener jeg bestemt er en overkommelig tidsinvestering. Selve redigeringsarbejdet har indflydelse på billedkvaliteten og er en meget variabel parameter, så den vil jeg ikke komme ind på her.

Ad 1. Import

Når jeg har taget billeder med mit kamera, tilslutter jeg det til min PC og importerer billedfilerne direkte til Lightroom CC. Jeg sorterer billederne i kronologisk inddelte mapper på computeren, opdelt i år / måned / dag. Hvis optagelserne strækker sig over flere dage, som fx en rejse, ryger alle billederne i den samme dag-mappe. Hvis jeg har fotograferet flere forskellige begivenheder på én dag, får de hver deres dag-mappe med navn: “15 – Begivenhed 1”, “15 – Begivenhed 2”.

Ad 2. To-do-collection

Lightrooms collections har aldrig rigtig virket anvendelige for mig. Det er først nu med cloud-synkronisering, at jeg synes, at de her meta-mapper kan bruges til noget – og alligevel har jeg stadig kun brug for 1 af slagsen. Jeg har oprettet en collection, som jeg har kaldt To-do og sat som target collection, så den er lettere at tilgå. Alle de nyligt importerede billeder tilføjes let til To-do ved at markere dem og trykke på genvejstasten B. Alle de optagelser, der er klar til efterbehandling på samme tid, ligger i denne ene collection, uden at det bliver vanskeligt at overskue; Heller ikke på nuværende tidspunkt, hvor jeg er igang med at indhente uredigerede optagelser fra tidligere år, så samlingen er temmelig omfattende. Processen i pkt. 5 er så simpel, at den er let at holde sig til.

Ad 3. Sync til Cloud’en

Jeg er logget ind med mit Adobe ID i Lightroom CC, så jeg har adgang til at synkronisere til cloud’en. To-do er den eneste collection jeg har sat til at være synkroniseret, hvilket gør det let at overskue den bearbejdning der skal ske på iPad’en, så en nærmere inddeling af fotografierne er overflødig. Så snart billederne er tilføjet til samlingen, begynder programmet at uploade.

Ad 4. Sync til Lightroom Mobile

Adobe er geniale og har sørget for, at det kun er Smart Previews, der bliver uploadet og efterfølgende kun billed-indstillinger der synkroniseres. Derfor er det ikke uoverkommeligt store mængder data fra RAW-filerne, der skal synkroniseres mellem enhederne og det går også overraskende hurtigt. Desuden er justeringerne man laver i programmet bare indstillinger til billedet og det kræver derfor ikke, at hele billedfilen skal sendes frem og tilbage mellem enhed og server for hver justering.

I begyndelsen vidste jeg ikke helt, hvor meget hukommelse jeg skulle købe iPad’en med eller om jeg fik brug for en udvidet datamængde på mit mobilabonnement, til at synkronisere alle billederne; Det har vist sig slet ikke at være noget problem, fordi det kun drejer sig om nogle få megabytes. Adobe har arbejdet med Smart Previews i årevis, men det virker næsten som om de er skabt til det her formål – genialt.

Jeg er altså også lige nødt til at nævne, at jeg stadig synes det er fascinerende at gå fra den ene enhed til den anden og bladre billederne igennem mens den synkroniserer og se indstillingerne blive opdateret løbende; Det er ligesom at kigge på en lavalampe!

Ad 5. Sortering og redigering i Lightroom Mobile

Når billederne er klar i Lightroom Mobile, går jeg dem igennem af flere omgange:

  1. Sortering ved at markere som Reject eller Pick.
    Først smider jeg de helt mislykkede billeder ud ved at markere dem som Rejects. Jeg vurderer om fokus ligger rigtigt og i billedserier udvælger jeg det ene billede, der er bedst og smider resten ud. Man kunne måske have gjort det allerede ved importen, men jeg har fra tid til anden fundet gode billeder iblandt dem, der egentlig lignede fejlskud, så jeg vil gerne have muligheden for at se ordentligt på dem, før jeg smider dem ud – og det kan man ikke rigtigt i løbet af importen, før Smart Previews er dannet.
  2. Beskæring.
    Jeg finder essensen i billedet og skærer ind til benet. Hvis ikke jeg kan beskære mig til, at billedet bliver til noget interessant, så er det et fejlskud og bliver smidt ud.
  3. Indstilling af eksponering, kontrast og farver.
    Jeg har hovedsageligt mit kamera indstillet på M, så der kommer nogle slemme fejleksponeringer ud af det ind imellem. Hvis billedet virker interessant nok til at nå hertil på trods af fejleksponeringen men ikke kan reddes, så bliver det alligevel smidt ud.
    Jeg arbejder meget systematisk når jeg indstiller kontrast og farver til billederne, men det vil jeg ikke komme nærmere ind på i denne sammenhæng.

Når alle billederne i samlingen er gået igennem ovenstående tre punkter, er arbejdet på iPad’en gennemført, og resten af processen foregår på computeren.

Ad 6. Redigering og finpudsning i Lightroom CC og Photoshop

Adobe har været ret kløgtige, i det at de helt har udeladt muligheden for at arbejde med gradienter, pensler og skarphed i Lightroom Mobile, som man kan det i Lightroom CC. Når man kun har en mindre touch-skærm at arbejde på, ville det give et virkelig dårligt indtryk, at kunne komme til at kaste sig ud i at forsøge at foretage den slags justeringer. Tilbage ved computeren har jeg mus, Wacom-tablet og en større skærm at arbejde med, hvilket giver langt bedre kontrol over finpudsningen. Skulderklap til Adobe for at sige nej til features!

Stil og detaljer omkring finpudsning og retouchering i Lightroom og Photoshop CC er et helt kapitel for sig – og ikke noget jeg vil komme ind på her.

Ad 7. Eksport fra Lightroom CC

Som regel skal jeg bare bruge JPEG-filerne i fuld opløsning, så jeg har lavet et eksport-preset, hvor jeg bare skal vælge, hvilken mappe jeg vil have billederne ud i. For at holde styr på hvad jeg har eksporteret, laver jeg som regel en undermappe til den dato-inddelte mappe, hvori RAW-filerne ligger, der hedder Output og eksporterer dertil. Nu bliver det lidt meta, men derefter importerer jeg de eksporterede filer til Lightroom, så jeg har et mere direkte overblik over, hvad jeg har eksporteret. Det er et workflow, der har været længe undervejs og det er effektivt; Forklaringen er dog ærligt talt lidt indviklet.

De nærmere indstillinger for eksporten vil jeg ikke komme ind på her.

Ad 8. Del med verden

Med billederne efterbehandlet og eksporteret til JPEG kan fotografierne nu anvendes! Som regel sender jeg dem til Flickr, men jeg vil også rigtig gerne printe langt flere billeder i fysisk form – det er en skam ikke at gøre det; Mere om det ved lejlighed. For nuværende vil jeg bare sige, at det er helt forløsende rent faktisk at få billederne ud af kameraet, igennem efterbehandlingen og videre ud i verden! – og jeg håber, den her gennemgang kan hjælpe dig på din vej til, at udføre det samme.

Når alt kommer til alt

For mig personligt handler det at være fotograf netop om, at lave billeder som andre får tilgang til på den ene eller den anden måde; Alternativt er man bare endnu en person med et kamera. Den ekstreme udgave er historien om Vivian Maier, der i mine øjne således først rigtig blev fotograf efter sin død, fordi hun aldrig selv fandt en måde at anvende sine omfattende og fremragende fotografier. Jeg håber, at det her giver et billede af vigtigheden, jeg tillægger hele den her proces.