Jeg skriver med vilje: Hemmeligheden bag at få det til at ske

For at følge op på mit ønske fra årsskiftet om at udgive mere og bedre indhold her på hjemmesiden, er jeg gået i gang med at afsøge mere avancerede teknikker for at kunne skrue op for min produktivitet.

De, der er lykkedes med at skrive på et mere avanceret niveau, lader til allesammen at anbefale, at du i stedet for at skrive når du har lyst til det eller føler dig “inspireret” skal sørge for at være forberedt. Du skal beslutte dig for:

  • Emner at skrive om.
  • Planlægge emnerne i en slags redaktionskalender.
  • Sørge for at oparbejde et par ugers buffer.

Udover planlægningen skal du også oparbejde en vis form for disciplin og rutine omkring det at skrive.

  • Sæt tid af en gang om ugen til at finde på emner og planlægge deres udgivelse.
  • Sæt tid af til rent faktisk at skrive.

Jeg er selv meget tidlig i min implementering af en skriverutine, men her er måden jeg har sat mig for at gøre det på:

  • Jeg står tidligt op! – Selvom det kan være hårdt at gå i gang lige fra morgenstunden, så er din hjerne mest frisk og klar til nye indtryk lige efter din nattesøvn. Lad de friske indtryk komme til udtryk.
  • Mit mål er at skrive 1.000 ord pr dag. Mit mål er at arbejde på dét i 90 minutter pr dag.
  • Med morgengymnastik og opstart af PC regner jeg med at jeg kan få 30 minutters koncentreret skrivning afsted om morgenen. Da mit dagjob begynder 7:30 har jeg besluttet mig for at min smertegrænse for vækkeuret hedder kl 5:00, sådan at jeg gerne skriver fra ca. 5:20 til ca. 6:00.
  • Mandag morgen bruges til Ideer & Planlægning og ugens øvrige dage bruges på udførelse.
  • Indtil videre består min redaktionskalender af et regneark med ugenumre, emner og status for processen (fra Ide til Færdig).
  • Ideer der opstår på farten noteres i Evernote.
  • Selve skriveprocessen foregår i Google Docs.

Jeg har hørt flere forskellige tidshorisonter for hvornår en vane – god eller dårlig – rodfæstes i ens liv: Nogen siger 21 dage, andre siger 66 dage, andre igen siger noget helt tredje. Det vigtige at notere sig er at du selv er herre over hvilke vaner du tillægger dig. Første skridt på vejen er at beslutte sig for en ændring. Jeg besluttede mig for længe siden og er nu gået i gang med arbejdet på at få ændringen til at ske.

Man skal øve sig på noget i 10.000 timer for at mestre det. Man skal arbejde på noget i 2 år før man kan analysere effekten af sin indsats. Man skal høre ting 7 gange før vigtigheden af beskeden står klart. Folk lægger ikke mærke til at man annoncerer at man vil foretage sig noget – Folk lægger først mærke til det når man rent faktisk gør det. Jeg kan kalde mig fotograf og skribent alt det jeg har lyst til, men indtil folk ser at jeg regelmæssigt udgiver fotografier og tekster er de hamrende ligeglade – på høfligste vis.

Indtil videre har jeg:

  • Besluttet mig for at skrivning er en del af det jeg gør.
  • Opsøgt tekniker til en produktiv arbejdsgang.
  • Taget det første skridt på vejen til at indføre det i dagligdagen.

Det der nu ligger forude er eksekvering. Jeg synes allerede jeg er begyndt at vende mig til følelsen af at stå tidligt op, men det er måske det der de plejer at kalde drive? Jeg er i hvert fald ret begejstret over rent faktisk at få taget skridt mod mine mål allerede fra morgenstunden. Jeg oplever det som om jeg har fundet en lille guldgrube af ekstra produktivitet, og morgenarbejdet giver mig en følelse af opnåelse der varer hele dagen.

Det sidstnævnte, vedrørende at have en følelse af opnåelse allerede fra morgenstunden, er en vigtig pointe. Jeg selv og nok også mange andre har til tider en følelse af at være udmattet når man kommer hjem fra en endt arbejdsdag. Det er naturligt nok, men giver en følelse af frustration hvis man gerne ville bruge sin fritid på andre mere kreative ting end at ende direkte på sofaen for resten af dagen. Ved at stå tidligt op og være arbejdsom fra morgenstunden, før dagjobbet, sætter det en helt anden tone for dagen og den energi jeg møder den med. Der er ikke noget der ligner hverken dårlig samvittighed eller frustration over ikke at nå de simpleste delmål / skridt i den rigtige retning. Dét kan man ikke købe for penge.

Jeg har altid været interesseret i tanken om at være en der skriver og jeg tror jeg langt om længe har fundet nøglen til at gøre tanken til virkelighed.