Inspirationskilder lige nu

Jeg gad virkelig gerne tage fotografering mere alvorligt. Jeg gør hvad jeg kan i min fritid, men jeg har også forståelse for at hvis det skal gøres til en indtægtskilde, så er jeg nødt til at sætte mig ind i forretningsdelen af at arbejde med sin kreativitet da jeg ikke umiddelbart har erfaring indenfor området. Lige for øjeblikket søger jeg inspiration til dette i en god Podcast og en inspirerende YouTube-kanal som jeg lige ville anbefale:

  • Podcasten hedder Seanwes og handler om forretning, kreativitet, passion og et liv der indeholder alle tre ting. Hvert show tager ca. 70min og der bliver udgivet 2 om ugen. Produktionskvaliteten er i top og samtalerne i programmerne er inspirerende og relevante. Jeg hører dem fra ende til anden nu, men lagde ud med at udvælge ud fra titlerne hvad jeg syntes lød interessant. Hent programmerne i iTunes.
  • Jeg er for nylig faldet over Casey Neistats daglige vlog på YouTube. Han er en eminent hverdagshistoriefortæller og det er inspirerende at han kan udgive 10-15 minutters video hver dag og levere samme høje kvalitetsniveau hver gang. Hvis man kan lide at få et indblik i et liv med daglig kreativitet og videoproduktion koblet med at være familiefar og entreprenør bør man give hans vlog et kig.