Islandske toner og poesi

Spotify’s Discover Weekly er en ret fin feature: Hver uge genererer den en spilleliste med numre, baseret på den musik du har lyttet til i ugens løb. Jeg synes funktionen er fremragende til at finde spændende musik til mig, som jeg aldrig ville have gravet frem på egen hånd.

Et godt eksempel er det her nummer fra islandske SAMARIS – Góða Tungl. Det er et godt nummer i sig selv, men den minder mig også om min begejstring over at besøge fotoudstillingen The Weather Diaries da den var i Danmark.

Se den officielle musikvideo herunder. Tekst og oversættelse kan ses på LyricsTranslate. Jeg håber du kan lide den.