Tip til opmuntring fra Magasinet Skolebørn

Giv ros for indsats – ikke for personlige træk
Feedback er et helt centralt punkt i synlig læring. Der findes flere former for feedback. Forældre kan være tilbøjelige til at fokusere på personlige træk, når de vil rose barnet, der kommer hjem med et en flot karakterbog, (for eksempel: “hvor er du dog klog”). Men den personlige feedback egner sig mindre godt, når det drejer sig om faglig udvikling, siger Anne Marie Vinther. Hun peger på forskning, der viser, at elever klarer sig bedre fagligt, hvis man fortæller dem, at de har gjort en stor indsats, fremfor hvis man fortæller dem, at de er intelligente. Forklaringen er, at når dit barn møder en svær opgave, vil det være mere motiveret til at kæmpe videre, hvis det har fået ros for at arbejde godt fremfor for et personlighedstræk.
”Hvis man har fået at vide, at man er intelligent, og møder en forhindring, man ikke kan klare, så vil man begynde at tvivle på, om man nu også er intelligent nok,” forklarer Anne Marie Vinther.

Fra den aktuelle udgave af Magasinet Skolebørn, fra februar 2015.

Der er desuden en rapportage fra en skole i England hvor deres arbejde med feedback i klasseværelset og fokus på læringsprocessen har givet gode resultater.