Nuancer angående privatisering af sundhedsydelser

Argumentet mod at prioritere private sundhedsydelser frem for det offentlige sundhedssystem er velillustreret af den historie der kører i medierne i disse dage.

En forsker har udtalt at tandlæger bruger boret oftere end det egentlig er nødvendigt. Forskeren mener at fejlvurderingen skyldes at behandleren kan tjene 250,- på den konservative behandling, mens fakturaen efter at have brugt bor og fyldningsmateriale lyder på 400,- til 2.000,-

Tandlægeforeningens formand benægter at medlemmerne påvirkes af forskellen i prisen for ydelserne.

Parallellen til privatiseringen af hospitalydelser i Danmark er nærliggende. I mit arbejde på både offentligt og privathospital har jeg, helt objektivt, bemærket forskellen i vægtningen af henholdsvis standhaftigt forsvar af fagligheden i behandlingen versus serviceoplevelsen i afviklingen af den ønskede ydelse.

Fortalere for privatiseringen forsimpler det ofte til at “en brækket arm er en brækket arm”. Det har de ret i, men kroppen er mere kompliceret end det. Hvad med ondt i ryggen? Prolapsoperationer er umiddelbart simple mekaniske indgreb, men forskningen peger på at en prolaps ikke bare er en prolaps. Måske ville yderligere granskning af patientens problematik ikke retfærdiggøre en operation, men når først den er betalt og udført kan den ikke gøres om. Husker den objektive kirurg at informere operationskandidaten om at det kun er 2/3 af de opererede der oplever ubetinget bedring i året efter operationen. Og at tallet falder jo længere tid man følger patienterne? Nogle prolapser kan gøre dig lam i det påvirkede område, andre kan trænes væk og det helt nye er at nogle prolapser skyldes bumsebakterier og derfor måske kan medicineres væk.

Og hvad med gigt? Sklerose? Kræft? Sygdomme hvor de tilgængelige behandlinger har omfattende konsekvenser for både organismen og økonomien. Jeg siger ikke at der nødvendigvis er kvalitetsforskel imellem de to sektorer, men måske skal man tage tendensen fra tandlægerne med i den nuancerede debat. Det er signifikant selvom – eller måske i kraft af – at tandlægeformanden selv benægter at den er der.

Kilder: