Set: Filmen Melancholia af Lars von Trier

Jeg er hverken synsk eller depressiv men Lars von Triers Melancholia er tiltalende. Den nihilistiske tilgang til de store spørgsmål – spørgsmålet om livet, universet og alting – har min sympati. Von Triers film er vigtige fordi han tør røre ved mere eller mindre tabubelagte dele af det universelt menneskelige.

Med Melancholia inspirerer han til opløftende eftertænksomhed. Det smukke ved mørket. Det opmuntrende ved det dystre. Det vigtige fra ligegyldigheden. Jeg kan se det positive i alting; selv den endegyldige slutning.

Tony Scott kalder ham Danmarks eneste nulevende geni. Med forbehold, synes jeg det virker passende.