Eklektisk elektrisk

Jeg klapper altid mig selv på skulderen når jeg får min opgørelse over elektricitetsforbruget. Med det her indlæg vil jeg også blot pudse min glorie.

Hvordan DONG har regnet sig frem til energimærkningerne for husstande ved jeg ikke. Jeg går ud fra at det er baseret på gennemsnitsforbug. Se skemaet.

DONG sender et skema med deres elregninger der viser "normalt" energiforbrug for husstande af forskellig størrelse.
DONG sender et skema med deres elregninger der viser “normalt” energiforbrug for husstande af forskellig størrelse.

Jeg falder i kategorien “lejlighed med 1 person”. Der skal tages det forbehold at jeg ikke har vaskemaskine i lejligheden, så fællesvaskeriets eludgift er ikke talt med, men samtidigt har jeg 2 unger boende halvdelen af hver anden uge. Om de to forbehold annullerer hinanden ved jeg egentlig ikke.

Med udgangspunkt i “1-person”-kategorien ville et “lavt forbrug” – energimærke A – svare til et årligt elforbrug på 1300kWh. Derfor er jeg lidt stolt over at mit forbrug kun ligger på 766 kWh. Det svarer til kun 58% af energimærke A! Jeg gør et eller andet rigtigt.

Alle elsker grafer. Med elregningen sender DONG også en grafisk præsentation af årets elforbrug.
Alle elsker grafer.
Med elregningen sender DONG også en grafisk præsentation af årets elforbrug.

Det næste spørgsmål må være om ikke jeg kan sælge ud af min personlige CO2-kvote? Nogen bud på hvad man kan sælge de sidste 42% for? Og til hvem? – Der er ingen etiske forbehold: Tvivlsomme produktionsvirksomheder og diktaturstater er ingen hindring.