Musik og magi

Jeg ligger på ryggen. Midt i en verden af smukke mennesker. For det meste er alting kaos. Sådan – på den gode måde – eller. Sådan, på den uundgåelige måde. Det skaber en del støj. Nogle gange hjælper det at proppe musik i ørerne.

Der ligger en 5-årig og en 2-årig og sover sødt i det andet værelse. Jeg holder voksentid og håber på at dagens brikker falder på plads. Pludselig går det op for mig at jeg har hvad jeg skal bruge for at overleve. Det er rigeligt. Det er underligt nok musikken der stykker den tanke sammen. Følelsen af utilstrækkelighed fortrækker sig.

Jeg tror på at “ethvert væsen gør det så godt det kan, ud fra dets givne forudsætninger“, men glemmer at det også gælder mig. Musikken fejer alle andre tanker af bordet, og jeg kan ikke få øje på andet end det faktum at jeg isoleret set er OK.

Udover ovenstående er det rart at tænke på at der findes en lillesmule magi i verden.

Jeg tænkte på dig.