Siddende, spisende, nærende, malende

(Spise)stuen er skilt ad i forbindelse med at jeg vil male rummet. Jeg sidder på gulvet. Spiser. Græder. Har det godt med at lave noget fornuftigt – både konkret og sådan generelt. Måske handler livet om at nå at male før drengene kommer hjem og samtidig nå til julefrokost og alt det andet. Måske handler det om indstillingen til at barbere alle overflødige fra, skære ind til benet og opdage hvad man har brug for, i stedet for at forfølge en flygtig idé om hvad man har lyst til. Lige nu har jeg en stue med en overdækket sovesofa (jeg kunne ikke få den ud af rummet alene) og en computer der fungerer som jukebox og sætter pris på enkeltheden. Ballerne vil gerne have en pude – sjælen overdøver med et velfortjent pusterum. Uret siger at jeg hellere må se at komme igang med at give loftet det første lag hvid. Jeg giver det ret.