Musik: King Krule

Har du hørt King Krule? Kristian anbefalede det til mig; en anbefaling der er værd at give videre.

19 år gammel selvlært britisk neo-soul-musiker, med en vokal der er så karakteristisk at man ved første lyt mest bare ønsker ham god bedring, men efterhånden får den boret sig ind under huden og man opdager at sangstilen er forfriskende unik. Modsætningerne lækkergrimt og hårdblødt opstår og musikken fungerer både som baggrundslyd til arbejdet og som intenst nærlyt. Om ikke andet så er det hyggeligt at forsøge at dechifrere Londondialekten – en disciplin der også gav The Streets et ekstra lag glasur i mine ører.

Generelt synes jeg sammenligningen med The Streets er meget fair (på den gode måde). King Krule rummer samme potentiale som Hr. Skinner besad dengang han brød igennem med sine soveværelsesbeats og pseudo-spoken-word. Det talent Hr. Marshall lægger for dagen, kvaliteten af hans første plade og at hans tilsyneladende stålsatte vilje til at gå egne musikalske veje, sammenholdt med hans alder nærer et håb om at vi får en masse vidunderlig musik at høre fra hans side.

De spor der umiddelbart er lettest at gå til er Easy Easy og The Krockadile fra debutpladen 6 Feet Beneath The Moon – som du kan høre på Spotify – og Rock Bottom som du kan se på YouTube (og herunder). Min brors anmeldelse lød på “det kræver at man virkelig er i et specielt humør for at høre det” – så King Krule er måske ikke for dig, men personligt har jeg svært ved at begrænse begejstringen. Giv det et lyt.

Opdatering

Jeg ved ikke om det er værd at nævne at jeg ikke har “kigget efter” andre anmeldelser, som eksempelvis Simon Lunds for Politiken, før jeg skrev min egen. Jeg har fact-checket og først efterfølgende fundet ud af at jeg ikke er ene om indtrykkende af musikken. Jeg er  avant garde – det gør næsten ondt. ;P