30 år og 3 måneder

Når man fylder rundt, skal det fejres. Når jeg fylder rundt ender festen på to-do-listen i 3 måneder. I denne weekend fik jeg holdt en fødselsdagsmiddag for den nærmeste familie.

Fordi jeg i praksis er flyttet for mig selv for første gang som 30-årig, og fordi det svarer til gennemsnitsalderen for at flytte hjemmefra som mand i Italien, tænkte jeg at menuen skulle være italiensk.

Appetitvækkeren var ristet ciabatta med dyp af olivenolie og balsamico. Hovedretten var cannelloni med spinat, squash og rygeost (fra 365 hverdagsretter af Trine Hahnemann) med grøn salat, hjemmelavet dijondressing og Ruffino Orvieto Classico til. Til dessert var der mere hjemmmelavet tiramisu end folk kunne klemme ned.

Ting jeg har lært af dagen:

  • Det lykkedes!
  • Cannelloni er i praksis det samme som lasagne og kræver ligeså meget tilberedningstid – det tager længere tid at fylde de små banditter end man tror.
  • Hjemmelavet dressing til salaten er slet ikke svært, men uendelig meget mere tilfredsstillende.
  • Tiramisu er overraskende let at lave. Selvom jeg vendte mascarponen i æggene (i stedet for omvendt), og på trods af at jeg ikke kunne skaffe hverken ren kakao eller amarettolikør smagte det godt. Næste gang bliver den endnu bedre!

Gæsterne endte med at være mætte og tilfredse, og trods en smule forsinkelse synes jeg hele projektet var en succes. Især taget i betragtning af at jeg under forberedelserne samtidig skulle underholde to raske drenge (det har været en tætpakket og hektisk uge – jeg må gerne klappe migselv på skuldrene), og tage højde for at det skulle være vegetarvenlige retter.

Stik mig gerne en medalje i kommentarerne herunder.