U-tændt er bedre end be-tændt

Unignited

[Nedenstående skal blot tages som en omgang selvrefkleksion og momentan prokrastinationsfrustration og skal ikke tolkes som min generelle sindstilstand. Jeg har det ok. :) ]

Dvask [ˈdvasg] 1. Mig

Det er et foto. Der foregår ikke noget. Det er bare ting i en vindueskarm. Der er så meget jeg gerne vil, men alt hvad jeg har i udsigt ser bare ud til at forandres i et tempo jeg ikke kan følge med i. Jeg finder mig selv på sofaen. I timer. Jeg er et par dage bagud. I stedet for at komme videre bruger jeg dagens sidste kraftanstrengelse på at tage et billede af min vindueskarm. Jeg elsker symbolikken. Jeg hader at slå i puder. I morgen skal det være anderledes.

I går skulle det også være anderledes i morgen. Jeg har ikke meget tiltro til projektet længere. Men jeg er fortrøstningsfuld, fordi jeg ved at lige gyldigt hvor hurtigt tiden flyver afsted, skal jeg nok lade som om jeg kan følge med fra tid til anden. Som en train-surfer på en hovedbanegård mangler jeg ikke muligheder for at komme op i fart. Indtil videre ligger jeg bare for godt i sofaen til at bestemme mig for hvilket tog der skal have mig med. I et sidste sekunds paniske kraftanstrengelse ender jeg på det tog der bortrangeres – er jeg bange for.

2 tanker om “U-tændt er bedre end be-tændt”

Der er lukket for kommentarer.