Bolia Milano

Sofa’s In Da House

Jeg har en fucking sofa. Den var skidetung at bære op til 2,5. sal (tak til brormand). Det er lækkert at have et sted at flyde lidt efter arbejde, og jeg glæder mig til at hygge Disney Sjov med Oskar i sofaen i morgen.

Bolia Milano
Bolia Milano med Qual Dark Grey Melange betræk. Foto: http://www.bolia.com/

Jeg har givet 2.200,- for den. Brugt. 6 år gammel.

Jeg har fået en kvalitetssofa fra Bolia. Betrukket med uld. Ser ud som ny.

Bær over med mig mens jeg forsøger at retfærdiggøre mit køb

Konstruktionen er af høj kvalitet og holder mange år ud i fremtiden. Uldbetrækket er nærmest uforgængeligt og modstandsdygtigt overfor spildte væsker, hvilket er praktisk med 2 børn og festlige mennesker i lejligheden. At sige noget “står som nyt” er lidt en gennemtærsket floskel, men jeg kan i hvert fald ikke se at sofaen har været brugt i en stue, af 2 mennesker i 6 år. Puderne er formfaste, men bløde at sidde i. Madrassen er nærmest ubrugt og klar til kamp. Foldemekanismen er solid og kan betjenes med 1 hånd.

Den spritnye Ikea-sofa til nærmest samme pris som jeg overvejede at købe, er ikke i nærheden af at yde min sofa konkurrence, på ethvert af punkterne. Sofaen sælges stadig hos Bolia, til ca. 12.999,- (uden udsalgsrabat). Kvaliteten kan ikke fornægtes. Jeg synes det er et fornuftigt køb, der har været værd at vente på, og værd at smide hele månedens indretningsbudget plus kr. 200 efter.

Min lejlighed er snart så meget et hjem at jeg får helt lyst til at smide en house-warming fest. Hvad synes du?

2 tanker om “Sofa’s In Da House”

Der er lukket for kommentarer.