Entreen er cirka halvvejs

Projektet med entreen skrider langsom fremad. Når jeg er helt færdig kan jeg skrive om hele processen. Indtil videre har jeg lavet en hattehylde, en plade til at kunne sømme billeder op i, skoskabet, spejlet, krogene og tavlen er sat op, Martin har forbundet LED spots og tæppet er lagt klar. Før projektet er færdigt mangler der vægmaling, endnu en lyskilde og den sidste finish af sømpladen og el-arbejdet og opbevaringskasser til hattehylden.

For at lægge afstand til det blege udgangspunkt, kunne jeg godt tænke mig noget kraftig farve på væggen. Jeg er farveblind men min farveteori (og Adobe Kuler) siger at en god komplimentærfarve til tæppet er turkis (jeg tænkte det omvendt: jeg ville gerne have turkis på væggen, og købte tæppet fordi det ville passe til). Spejl og skoskab er forholdsvis mørke, så jeg ved ikke hvor dyb en farve jeg tør at satse på, selvom jeg mest har lyst til en god, mørk, satureret turkis.

For at hjælpe i farvevalget har jeg leget lidt med mit ynglingsbilledbehandlingsprogram og har opsummeret arbejdet til følgende GIF. Jeg hælder stadig mest til at tage chancen med den dybeste af farverne i animationen (som faktisk var endnu mørkere før GIF-konverteringen):

gangogmaling

Og Sandra har hjulpet mig med at klippe en Lego-plakat til som placeholder i rammerne, indtil jeg finder på noget bedre at sætte i dem. Det var hyggeligt! :)