Med en måneds varsel

Jeg troede, jeg ville overraske afdelingslederen, da jeg nervøst trådte ind ad døren til kontoret med min skriftlige opsigelse i hånden. Jeg sagde det som det var – “jeg er meget nervøs over at sige det her, men jeg har overvejet det længe, og jeg er kommet for at sige op”. Min indledning fangede hendes opmærksomhed, men da jeg nåede til rent faktisk at sige op, sank hun tilbage i stolen og sagde noget i stil med “nåh, ja, men det måtte jo komme på et tidspunkt”.

Jeg tror at alle på afdelingen har været klar over, at det har været svært for mig, at få de 60 km jeg har til min arbejdsplads til at fungere. Efter jeg er blevet skilt og har besluttet mig for at blive i samme by for børnenes skyld, har de vist bare ventet på at jeg ville tage videre til noget andet. Jeg har været så glad for at arbejde der, at jeg slet ikke glædede mig til at fortælle at jeg havde fundet noget bedre for mig. Heldigvis har dagen været fyldt med kærlige drag over nakken, dask, lammere og ønsker om held og lykke og alt det bedste i fremtiden.

Mine 2 år på stedet har været gode at få mine første erfaringer efter jeg blev uddannet, men derudover har der også været en masse spændende ansvar og ekstraopgaver jeg har fået lov til at påtage mig, og projekter jeg har været en del af, som jeg ikke ville have været foruden. Om jeg havde fået det samme spillerum andre steder, kan jeg selvfølgelig ikke sige, men jeg er taknemmelig for de fantastiske rammer jeg har haft.

Nu har jeg en måned til at afslutte de sidste projekter og aflevere mit arbejde så det er let at overtage for min efterfølger. Jeg håber jeg har gjort et godt indtryk på afdelingen og jeg håber de kan fortsætte med at gøre stedet til et skønt sted at arbejde.

For everything there is a season.

2 tanker om “Med en måneds varsel”

  1. Du vil blive savnet. Det har været en ren fornøjelse at arbejde sammen med sig. Den afdeling som får æren af at have dig som ansat kan prise sig heldig.

Der er lukket for kommentarer.