Keeping Busy

Jeg er igang med et lille gør-det-selv-projekt, der gerne skulle være færdigt til weekenden, hvor ungerne kommer forbi. Der kommer mere om det senere, men jeg kan afsløre, at det handler om entreen, og involverer elektrisk værktøj og maling, der gerne skulle være pakket væk inden der kommer to sæt pilfingre og bor her. Derudover er der også snart store nyheder om mit arbejdsliv. Planen er lagt og skal gennemføres. Mere om det snarest.

Den smule fritid, der er til overs efter ovenstående, er fyldt med jubilæumsfester og middage hos familie. Bloggen negligeres lidt endnu, men hvis det trøster kan jeg smide mit nyeste avatar / profilbillede med i denne post. Det er et af de billeder jeg ikke brugte fra min selvportrætssession i januar. Da jeg gennemgik mit Lightroom-katalog i dag faldt jeg over det og fedtede med lidt sliders og endte med noget jeg kunne lide. Det er blevet vel modtaget på fjæsen. Kan du grave det?

Radieux