Mandagsmusik: Soulful electro-organic-space-jazz

Spotify er stadig ren magi for mig. Folks playlister sender mig på besynderlige ekskursioner ud i genrers udkantsområder, og som med alle andre rejser er det aldrig helt til at forudse, hvad man kommer hjem med. Berry Weight er en af de guldæg man kan pakke ud af kufferten på en fredelig mandag aften.

De har skrevet en god selv-bio:

About Berry Weight

Berry Weight is a soulful electro-organic-space-jazz duo, harmonizing storybook-like melodies and cinematic atmospheres. Sounds are brought to you by instrumentalists/producers/DJs : Apewok & Stab from Canada and Switzerland, occasionally to be accompanied by Danish singer-Astrid Engberg and French clarinetist-Kledsy Jy. They’re taking matters into their own hands in the wake of the supernova-like disintegration transition of the music industry as we know it.

Music For Imaginary Movies er en af den slags lyde der sætter tankerne og kreativiteten i bevægelse og bekymringerne i bero. Den lækreste soul-jazzede blanding af akustiske instrumenter, turntables og en frækkert af en kvindevokal.

Du kan besøge deres website, lytte til mere af deres musik, se deres videoer og naturligvis fange hele albummet i din Spotify. Og har du et spillested kommer jeg gerne og lytter med, hvis du inviterer dem.

2 tanker om “Mandagsmusik: Soulful electro-organic-space-jazz”

  1. For det første: tusind tak for anbefalingen. Jeg har nu hørt Berry Weight adskillige gange efterhånden.

    For det andet, lidt i samme tråd: lyt til bandet “Vi sidder bare her”, som er en konstellation mellem Jørgen Leth, Mikael Simpson og Frithjof Toksvig. De har udgivet en plade i 2008 af samme navn, hvor du især skal høre “Månen som lysmester:

    http://www.kaspertidemann.dk/manen-som-lysmester/

    Det er vidunderlig musik.

    1. Dejligt at du også kunne bruge det!
      “Vi sidder bare her” lyder som en perfekt cocktail af kollaboratorer – jeg glæder mig til at lytte til pladen. Tak for anbefalingen!

Der er lukket for kommentarer.