Købsaftale underskrevet

Så er der forholdsvis skelsættende nyt i mit boligprojekt: Jeg har i dag underskrevet en købsaftale til en ejerlejlighed! I morgen underskriver sælger, og så skal papirerne hele rådgivermøllen igennem: Både advokat og bankrådgiver er informeret. Når sælger underskriver, sender mægler alle papirer til mine rådgivere, og det bliver så dag 0 af 6 i min fortrydelsesperiode.

Der er garanteret mange, der ikke ser det at købe bolig som noget særligt, men for mig er det alligevel lidt vildt at planlægge gældsafvikling for de næste 30 år. På vej ud fra ejendomsmæglerkontoret var jeg i hvert fald lige ved at skulle mærke efter, om fødderne ikke var begyndt at blive en smule kolde. Men jeg er overbevist om, at det er det her jeg gør: Den lejlighed bliver min, og jeg bliver glad for den. Det bliver småt med både penge og plads, men kærlighed og varme bliver der masser af rum til – jeg tror på, at jeg har fat i den lange ende, med hensyn til hvilke aktiver jeg tillægger den største værdi.

Jeg har været meget i tvivl, om jeg skulle håbe på at få tildelt en fornuftig almennyttig bolig i byen. Hovedargumentet skulle være at spare penge. Efter at have fået et grundigt indblik i alle udgifter ved begge boligformer, viser det sig, at den endelige huslejeforskel mellem almennyttigt boligbyggeri og ejerlejlighed blot er ca. 10%. Der er fordele og ulemper i forbindelse med vedligeholdelse og rettigheder ved begge boligtyper, men for 10% ekstra om måneden foretrækker jeg – indtil videre – at være herre i eget hus. Det kan være, at den holdning ændrer sig senere, men så er det godt, at det jo “bare” er et lejlighedssalg jeg skal igennem – det er jo trods alt ikke fordi, jeg sælger min sjæl stavnsbinder mig.

Et stort skridt for mig – men jeg har forberedt mig godt, og taget det, på trods af angsten for det uvisse. Jeg er faktisk lidt stolt.

3 tanker om “Købsaftale underskrevet”

  1. Jeg kan godt forstå dig. Det ér en stor beslutning – meget! – og det er ikke lige sådan at komme af med et boliglån, når man først har det oprettet.

    Jeg oplevede selv samme frygt første gang jeg skulle låne omkring 500.000 kr. i banken til min virksomhed. Det var mange penge, og jeg tænkte hvad-nu-hvis-tanker. Men jeg skulle bruge pengene, så der var ikke noget at gøre.

    Senere, da jeg fik det betalt tilbage igen, da gik det for alvor op for mig at det bare var penge. Og at man, såfremt man har en plan for det, jo netop får dem betalt tilbage igen.

    Ergo: spring ud i det, som du har gjort! Og held og lykke med projektet, det er da super spændende. :)

    1. Tak, Kasper! Det er netop hvad-nu-hvis-tankerne der nager. Jeg tror bare det handler om at tage et par dybe indåndinger, minde mig selv om at der er en plan og fortsætte af den sti: Et skridt af gangen, hovedet først.

Der er lukket for kommentarer.