Foto: Tornadobabyen

August er snart 1 år gammel. Han er glad og interesseret, i alt han kommer i nærheden af. Alt skal udforskes, og der udføres forsøg med alle de ting, han kan få fat i. Det er skønt at se. I vuggestuen lader de også til, at være helt vilde med ham. Han vil gerne sidde og putte hos pædagogen en gang imellem, men når det ikke lige er pausetid, er der fuld fart på ham igen. Selv børnehavebørnene har det sjovt når de leger med ham: Storebror Oskar og hans venner elsker “lillebror”.

Han er ikke til at styre på en hel tønde land – han er en lille tornadobaby.

Samtidigt er han robust – som en mursten. Han er lige så høj som de af børnene, der er halvandet år gamle, og jeg vil væde med, at han vejer det dobbelte. En rigtig lille kampvogn, der er en ordentlig lille udfordring for de stolte forældre.

På en rundboldsudflugt for et par uger siden tog jeg en lille billedserie af ham under pavillonen: Han begynder med at angribe sin yndlingskusine, får øje på mig med kameraet og angriber det for at undersøge.

Pavillonbaby 1 of 4Pavillonbaby 2 of 4Pavillonbaby 3 of 4Pavillonbaby 4 of 4

En tanke om “Foto: Tornadobabyen”

Der er lukket for kommentarer.