En tekst eksisterer kun når den bliver læst

Som Kasper Tidemann pusher det, så “er vi intet uden hinanden“. Alt hvad vi foretager os er nytteløst, indtil det gør indtryk på et andet menneske.

Livet er lidt af en ørkenvandring, lige indtil den dag hvor man får bare en smule igen. Skal man give kun for at få igen? Og hvad så med de dage hvor man føler, at ens ROI (return on investment) er for lav? Hvis man fylder hovedet med den slags spekulationer, er man ikke klar til at sætte pris på at modtage. Giv fordi du kan – fordi du ved, at der skal mange positive til at ophæve en negativ. Giv noget der har ægte værdi; noget man ikke kan sætte en pris i kroner og øre på. Du ved bedst selv, hvad du har at dele ud af. Jeg kan godt lide at lytte, reflektere og vende ting til noget positivt – eller i det mindste til noget konstruktivt. Jeg skal være virkelig presset, hvis ikke du får et smil med på vejen, når din krydser min. Det lyder som ligegyldige ting, men i min hverdag kan jeg godt lide at tro, at det gør en forskel.

I dag blev jeg inviteret til at få et eksklusivt og betroet indblik i et andet menneskes liv. Et menneske der betyder ubeskriveligt meget for mig. Om invitationen kom som et svar på alle de indirekte ting jeg giver, ved jeg ikke, og det er for så vidt også ligegyldigt. Det vigtige er, at det har givet mig en masse; ny energi, ny inspiration, nyt perspektiv på vores indbyrdes og alle andre relationer. Jeg sætter ukvantificerbart stor pris på det – min ROI er gennem taget! Mit nyvundne overskud skal gen-investeres så snart som muligt: Fokus på den ægte værdi i relationen – opmærksomhed på det vigtige.

Men nok økonomi-snak. Alle skal vide, at jeg elsker dem for den de er, og at jeg altid vil være der, når det er vigtigst. Der må ikke eksistere tvivl om, at når jeg opfatter din invitation, er jeg der med det samme med krop og sjæl. Det lyder corny, fordi folk siger det i flæng, derfor er det endnu vigtigere at leve op til løftet. Det må ikke bare være endnu et sæt gennemtærskede floskler.

I de sene aftentimer deler jeg ting med dig gennem internettet. Jeg har en tåbelig tiltro til, at den tid jeg lægger i det, en dag vil vise sig at være givet godt ud. En tekst eksisterer kun når den bliver læst – når den gør flygtigt eller permanent indtryk på et menneske. Hvilket indtryk vil du efterlade?

En tanke om “En tekst eksisterer kun når den bliver læst”

Der er lukket for kommentarer.