En musikanbefaling

Nogen gange rammer musik bare plet. Og nogen gange er vejen til pletskuddet bare ikke helt lige til.

Sådan var det i dag. Jeg havde et par minutter for mig selv, og scrollede ned gennem min Facebook væg for at mindes forgangne tider. Jeg faldt over en musikanbefaling jeg fik af Kasper Tidemann d. 20. december 2010: Mark Kozelek’s “The Finally LP”. Jeg fandt Mark Kozelek på Spotify (dog ikke den specifikke LP) og den ramte bare plet.

Nu kører Kozeleks musik som den perfekte baggrundslyd til en tid hvor ting slutter, andre ting begynder, postbudet kommer med seperationsbevillingen og jeg er på vej ud i verden, for at finde et sted at slå nye rødder.

Drengene har det begge to fantastisk. Christina har det fantastisk. Jeg har det fantastisk. Vi har det bare forfærdeligt sammen. Det er tid til at sætte punktum, før der kommer en masse ubehagelige paranteser ind før det sted, hvor det er meningen punktummet skulle have stået. Det har været på vej længe, men nu er vi enige om at det skal være. Ligemeget hvor meget jeg tænker over hvor rart det kunne have været at undgå, kan jeg se, at det her er det rigtigste træk. Jeg finder på en måde, at stadig være en del af drengenes hverdag. Og Christinas. Det skal bare ikke være hver dag, og det skal være uden de afhængigheder, der følger med at bo sammen, at være ægtefolk. !Sammen.

Giv Mark Kozelek et lyt; det skader aldrig at få lidt mere folk-musik i sit liv. Specielt ikke i en tid som denne. Tak for anbefalingen, Kasper.

En tanke om “En musikanbefaling”

Der er lukket for kommentarer.