http://zarias.tumblr.com/

Zack Arias har en Q&A-blog på Tumblr: http://zarias.tumblr.com/. Han er måske den mest fornuftige, åbenmundede og ærlige fotograf på nettet. Ikke alle spørgsmålene handler om fotografi, men en sund interesse for emnet er nødvendig hvis man skal læse bloggen.

Personligt er jeg blevet lidt afhængig af hans Ask Me Anything About Photography: Der er mange kanaler på nettet der siger “køb den her!”, “alle skal have sådan en”, “mine billeder bliver ikke gode før jeg får sådan en her”. Zack er ikke asketiker, men han advokaterer at essensen i hans, og din egen, fotografi ikke er højest antal pixels, dyreste mærkevareprodukter eller andet snobberi. Ingen nonsens, og hans hash-tag –  #shutupandshoot – inspirerer til at filtrere alt støjen fra og finde ind til det vigtige i det man foretager sig.

En tanke om “http://zarias.tumblr.com/”

Der er lukket for kommentarer.