På tur med 30 millimeter

Jeg havde ungerne med på en lille udflugt i lokalområdet, og jeg tænkte, at det var en fin mulighed for at træne brugen af min Nikkor 20mm f/2.8 lidt. Se billederne her.

20120620_tur-med-farfar-007
Lidt leg med split toning.

Med mit Nikon D90’s crop factor giver det en effektiv brændvidde på 30mm – ikke rigtig vidvinkel, men svær nok at styre alligevel.Udfordringen ved at lave interessante vidvinkelfotografier er, at placere noget af interesse i forgrunden. Bryan Peterson kalder vidvinkel for “story telling focal lengths”; For-, mellem- og baggrundselementerne arbejder sammen om at fortælle en historie med billedet. Fordi vidvinkelperspektivet overdriver afstandende, skal man tættere på sin forgrundsinteresse, end man umiddelbart regner med. Det er især udfordrende at putte personer i forgrunden, da du er nødt til, nærmest at stikke objektivet helt op i næsen på dem, for at få elementerne placeret ordentligt.

På turen fik jeg et sæt dejlige billeder af ungerne og en bedre forståelse for at anvende min 20mm. Se hele sættet (inkl. “family only” billederne) ved at følge dette link til Flickr-sættet, eller nøjes med et par eksempler herunder.

20120620_tur-med-farfar-013
Sekundet før Smilla stødte snuden ind i objektivet.
20120620_tur-med-farfar-003
En udfordring for autofokus.
20120620_tur-med-farfar-016
En øvelse i at komme tættere på – og i øjenhøjde.

En tanke om “På tur med 30 millimeter”

Der er lukket for kommentarer.