Med som gæst

Jeg talte med Søren Bendixen til en familiekomsammen for nogle måneder siden. Det gik op for mig at vi var meget ens i det, at vi begge er håbefulde amatørfotografer. Forskellen er bare, at han er i den anden ende af spektret: Han var også bare en gut med et kamera. Han tog det med hvor han kom. Han tog billeder og de blev gode. Han fik freelance job som fotograf til forsvarets øvelser. Det financierede hans studieportrætbiks han kørte fra sin garage. Han tjente pænt på det…

Efterhånden som Sørens historie skred frem, begyndte jeg at savle mere og mere: Han finansierede sine L-objektiver og det allerførste digitale Canon spejlrefleks i Danmark med penge han tjente på at tage billeder. Hvem gad ikke det?! Jeg gad godt; jeg drømmer om den dag der bliver penge til min Nikon 50 1.4 – Søren endte med at have studielamper og hele get-up’et han kunne ønske sig. Sørens blik fortalte mig dog at fotoeventyret ikke endte med “og han fotograferede lykkeligt til sine dages ende“. Han fortalte mig at til sidst blev det for meget. Det tog tid fra familien.  Fotohobbyen fyldte for meget i forhold til hvad hans interesse i emnet var. Han brændte ud. Han var blevet i tvivl om folk inviterede ham med til fest, fordi de gerne ville se ham, eller om “og tager du ikke dit kamera med til festen” var den egentlige grund til, at han blev bespist. Han lagde kameraet ned. Lod det ligge i årevis. Sørens historie ender med, at han idag sælger sit gamle film- og studieudstyr. Han har samlet sit aldrende digitalspejlrefleks og L-objektivet op igen. Han hygger sig med det. Han er ikke længere fortæret af billedbyrden.

Jeg kan relatere. Jeg tager det som en kompliment, når folk inviterer mig med til fest og værtinden spørger, om jeg vil tage nogle billeder til festen. Der er rart med tiltroen. Hvordan undgår jeg at ende med at køre sur i mine f-stop?

Zack Arias kørte sur i at være i bryllupsindustrien. Han elsker stadig at fotografere, og han producerer stadig fantastiske billeder og en inspirerende blog om sit arbejde. I år gør han op med sit had til bryllupsindustrien, ved at tage tyren ved hornene og fotografere 4 bryllupper. Han gør det gratis, mod han får lov at han laver billederne på sin helt egen måde; ikke noget om hvad en fotoredaktør på et bryllupsmagasin ville spørge efter; ingen bucket-list eller specielle ønsker fra bruden (eller brudgommen). Han gør det gratis, med det ene forbehold, at han helt selv må bestemme, hvilken type billeder der kommer ud af kameraet. Hans præmisser, hans kreativitet, deres helt unikke produkt. Folk har stået i kø for at blive en af de 4 par, der fik billeder fra ham, og resultatet fra det første bryllup er også fotografisk fænomenalt (og jeg håber parret sætter pris på dette).

Fotografi er et kreativt fag. Hvis du graver dig ned i garagestudiet, og tager det ene billede af folks grimme ansigt efter det andet, og du ved det aldrig kommer videre end til moster Odas kaminhylde (dermed ikke sagt at dette ikke er et værdigt sted), går det galt. Hvis ikke du får lov til selv at bestemme over din egen kreativitet med kameraet, men istedet bruger en masse energi på at leve op til noget, som udelukkende er andres forventninger til produktet, går det galt.

Man skal finde en niche, og excellere før folk gider betale for, at det ikke bare er en chimpanse bag kameraet. Men man må aldrig glemme, at det at det ikke bare er en chimpanse bag kameraet også betyder at der konstant skal tænkes, fornyes, udforskes, fejles og sejres. Forsøg at hæve dit niveau med hver eneste aflevering du laver, eller læg dit kamera, blokfløjte, fodboldstøvler eller værktøj fra dig. Du brænder ud.

Jeg kom til Saras 20 års fødselsdagsfest med kameraet med, fordi hun spurgte mig. Et kort øjeblik tænkte jeg, at jeg skulle have sagt nej til at tage billeder, og blot være med som gæst – i trods mod ovenstående. Men nu skal der leveres – der skal laves noget fantastisk ud af ingenting! Det skal ikke bare være veleksponerede situationsbilleder. Det kan enhver chimpanse producere. Jeg vil være anti-chimpanse. Jeg er taknemmelig over at Sara spurgte mig, og jeg vil aldrig overveje at sige nej tak igen.

Lit by 20Helium AdventuresBetterer Being TogetherPearliesIt's an In-door Hat

En tanke om “Med som gæst”

Der er lukket for kommentarer.