Lad os tale puha

Når man har en baby i huset, fylder tanker om den lilles fordøjelsessystem en del i hverdagen. Her er lidt om vores erfaringer fra at have 2 drenge der fik modermælkserstatning. Den yngste er snart så stor, at vi skal begynde at smage på forskellige typer grød. Før vi gør det, vil jeg lige afslutte hans kostprogram som det har været indtil nu, med at dele lidt tips der måske kunne komme andre til gode.

Økologi, bæredygtighed og begrænsning af hormonforstyrrende stoffer bruger vi en del energi på her i husstanden. Især når det gælder produkter til vores børn, skal tingene være i orden. Min hustru kan ikke amme, så vi har gerne ville bruge et økologisk modermælkserstatningsprodukt. Hipp laver et økologisk pulver, som vi har brugt meget til begge drengene. Selvom det er økologisk, er det ikke engang det dyreste på markedet. Til gengæld er det almindelig kendt, at Hipp Øko er skrap for de smås fordøjelsessystem – stort set alle får hård mave af det. Det første stykke tid forsøgte vi med hver af drengene, at give dem Hipp Øko, for at se hvordan det gik. Men ganske som forventet gik der ikke meget mere end et døgns tid, før afføringen blev for hård. Vi havde fået at vide af sundhedsplejersker og andre, at hvis / når det skete, kunne man gå over til NAN’s hypo-allergen produkt. Det er ekstra godt for maven (og eventuelle allergikere), men bestemt ikke noget der kan anbefales for pengepungen.

Hjemmelavet produktfoto

Den koster næsten det dobbelte af den økologiske, så for at spare lidt penge kom vi på, at forsøge at blande de to produkter. Junior skal have 5-6 flasker i døgnet, og vi har givet ham skiftevis NAN og Hipp for hvert måltid – og det har virket! En perfekt afføring – både frekvens og konsistens – og en, omend den er lille, så en reduktion i udgiften til modermælkserstatning. For at kunne holde styr på indholdet i flaskerne og på om barnet har spist nok i løbet af dagen, har vi haft et white-board med ugekalender (fra Netto), hvorpå vi har noteret klokkeslet, hvor meget der er blevet spist i ml og om det var hhv. Hipp eller NAN der var i flasken. På hver ugedag har vi så noteret, hvor meget han har spist på den pågældende dag. Således har vi kunnet følge med i, om han spiste nok (en sjettedel af sin vægt i ml), og om der skulle fyldes mere i hver flaske (hvis han tømte alle flasker fuldstændig på en hel dag, er vi gået op til næste trin).

Resultatet af vores meget detaljerede registrering har betydet en meget rolig baby. Vi har altid haft en fornemmelse af, hvilket af hans behov han har grædt for at få opfyldt. Babyer er nemme i den forstand, at de ikke har mere end tre ting, de har brug for: Mad, søvn og en tør ble. Der har ikke været nogen frustreret vandren med et hylende barn, man bare ikke har kunnet få til, at falde til ro. Det har givet overskud til at synge, lege og træne med ham. Det har været skønt. Det er klart et system jeg vil give videre til andre vordende og nybagte forældre.

En tanke om “Lad os tale puha”

Der er lukket for kommentarer.