Bittert

Nogle gange er man bare det forkerte sted på det forkerte tidspunkt:

Christina har lige læst i lokalavisen, Ballerup Bladet, at fra og med januar 2012 er man, pga. den nye regering og andre forhold, berettiget til kontanthjælp, hvis man har samme arbejdsmæssige og økonomiske forhold som vi har haft de sidste 4 måneder. “Lækkert!” – kunne man have tænkt, hvis ikke det var fordi, vores forhold netop har ændret sig, fordi Christina fra medio januar er berettiget til SU.

Først tænkte vi, at det var lidt bittert, at vi kunne have modtaget over 10.000kr brutto hver af de 4 måneder – det havde der været plads til på bankbogen. For ikke at drive os selv til vanvid, har vi besluttet, at være stolte over, at vi har kunne klare os uden hjælpen, i stedet for at dvæle ved hvad vi er “gået glip af“.

Nu skal jeg så bare affinde mig med tanken om, at der endnu en gang er reduceret incitament, for at tage ansvar og komme i gang med uddannelse eller blive en del af arbejdsmarkedet. Eller er det bare en omgang liberalistisk, egocentreret pjat?

En tanke om “Bittert”

Der er lukket for kommentarer.