Oskar vil stå på ski

I morges så Christina og Oskar skihop i fjernsynet. Det ville Oskar også gerne prøve, men Christina forklarer ham, at man skal rejse til et andet land, for at stå på ski, og det har mor og far altså ikke råd til. Min lille verdensmand går derefter ind på sit værelse og henter sin sparegris.

“Jeg vil gerne have sluppet pengene fri”, siger han

men der er desværre heller ikke nok i sparegrisen til, at vi kan komme på skirejse. Den næste logiske løsning for min 3-årige søn er, at trække flyverdragten på (ud over Spider Man-kostumet), og gå ud og finde et piratskib. Så kan vi allesammen sejle i piratskibet, til det land hvor man kan stå på ski.

Det lyder som en dejlig plan, og jeg håber Oskar beholder det gå-på-mod han har nu – så skal han nok få lov, at opleve en masse spændende eventyr i sin tid.