Leg på landet

I lørdags gik vi (sammen med Janni og ungerne) en tur til Pederstrup, hvor Grantoftegård arrangerede Aktiv Børnedag. Det er altid hyggeligt, at besøge den lille landsby i midten af Ballerup kommune. Dagens arrangement bød på veteranbiler, brand- og politibiler, legelade, lav-din-egen-kartoffel-porre-suppe eller æblemost og cirkus. Der var diverse boder med forskellige aktiviteter, og smedjen og resten af bymuseet havde åbent. Jeg havde kameraet med.

Vi har store planer om, at når vi engang får penge, skal nogen af dem gå til at købe økologisk kød og grøntsager fra gårdbutikken i Pederstrup. Desuden er Traktørstedet derude meget anbefalelsesværdigt – især deres Store Peter-platte.