DHL stafet 2011

I år nåede jeg lige at skrive mig på tilmeldingen i radiologisk afdeling, Holbæk Sygehus. Det blev en hyggelig dag sammen med kollegerne i anderledes omgivelser.

Jeg løb turen på 5km på 28 minutter og 16 sekunder. Jeg er ret godt tilfreds med resultatet hvis man tager i betragtning at jeg har været virkelig dårlig til at følge mit løbeprogram.

Jeg er ca. halvvejs igennem 16-ugersprogrammet, 14 uger efter jeg begyndte på det. Der er rum til forbedring.

Men jeg gennemførte DHL stafettens 5 kilometer, og det er en bedrift i sig selv, for en med mine forudsætninger.

Har du også været til DHL i år? Hvad gør du for at holde dig i form?

2 tanker om “DHL stafet 2011”

  1. Hej Christian :)

    Det er da en fin tid – alt under 30 minutter (6min/km) synes jeg er et godt udgangspunkt !

    Jeg løb selv 23:30 – ikke personlig rekord, men også et godt udgangspunkt. Hvis jeg skal give nogle gode råd er det interval,interval,interval. Det giver en hel ny løbeglæde at få fart under fødderne (og overhale pensionisterne) og kan virkelig mærkes på de lidt længere ture. Jeg har desuden oplevet et meget større vægttab siden jeg begyndte at træne kortere tid, men mere intensivt ;)

    Et andet råd er at få styr på dine løbetider. Det kan du gøre på loebesiden.dk – det forudsætter et GPS ur, men det er det hele værd og en meget god rettesnor. Så få tastet dine data ind i deres formler, hvis du ikke allerede kender til dem ;)

    Har du nogle gode råd til os andre? ;)

    1. Hej Anne! :D
      Jeg gad godt at kunne løbe distancen på den tid. Min “rival” til løbet klarede den på 22 min (påstår han ;P), så jeg har et mål til næste gang!

      Interval skulle være godt til at forbedre hastigheden, ja. Det må jeg også igang med, når jeg en dag får penge til et ur. Der var en fra holdet der sagde at Garmins Forerunner (305?) var det bedste ur man kunne have – kender du noget til det?
      Der er en smule interval indlagt i det løbeprogram jeg følger, og jeg regner med at det man skal fokusere på når man kommer i bedre form. :)

      Loebesiden.dk beregner min VDOT til 33,1 – gad vide hvad det betyder? ;P

      Gode råd fra en der dårligt kan holde trit med et begynderprogram? ;) – Lad mig se: Husk at det først og fremmest skal være sjovt og interessant. Løb skal ikke være en sur pligt – livet er for kort til at spilde tiden med ting man ikke kan lide. :D

      Tak for kommentaren, Anne!

Der er lukket for kommentarer.