Mit 10-minutters oplæg

Til min eksamen skulle jeg lave et 10-minutters oplæg. Det er første gang, jeg har forberedt og holdt så lang en enetale, så jeg tænkte, jeg ville dele mine erfaringer om emnet i et indlæg.

Samlet set har jeg nok forberedt mig til oplægget i en hel uge op til eksamensdagen, men rent praktisk at skrive på det, begyndte jeg først på dagen før. Jeg er klar over, at det ikke er den optimale måde, at skrive en tale på, da en god tale også er grundigt indøvet. Men det lykkedes alligevel. En anden gang vil jeg lave det noget før, så jeg har tid til bedre at øve mig, og få styr på timing‘en.

Før jeg gik igang med at skrive, søgte jeg på nettet, for at finde ud af om andre havde tips og ideer til 10 minutters taler. Jeg fandt ud af at man i gennemsnit skal regne med 100-120 ord i minuttet. Dette gav 1000 til 1200 ord til min 10 minutters tale. Det er rart med en ramme.

Andre resultater pointerede, at ved mundtlige overleveringer, som en tale er, vil publikum som regel huske 3 pointer. Jeg besluttede mig for at finde et emne, hvorfra jeg kunne tale om 2 underemner, og have et 3. emne til at relatere det hele til vores opgave. Det gav de 3 emner.

Resultaterne sagde også, at det er en god ide, at introducere det man vil tale om; tale om det; og afslutte med at fortælle hvad man har talt om. Fra American History X kan jeg huske, at han slutter sin tale af med et citat. Det ville jeg også prøve, så jeg fandt noget relevant fra en bog.

Jeg skrev hele talen fuldt ud, men da jeg ikke havde nok til til at indlære teksten ordret (teksten skulle også rettes til, hvilket tager tid), besluttede jeg mig for, at skrive alting i punktform og øve mig på, at få lavet en fornuftig sætning for hvert punkt. Det fungerede for mig, og hele listen endte med at fylde lidt over 3 sider. Se den her: etik og opgaven – punktform.

Jeg har en PMP med optagerfunktion, så jeg indspillede min tale 3-4 gange, indtil den tog ca. 10 minutter. Så hørte jeg den igennem, indtil jeg kunne vurdere hvilke punkter der var vigtige for forståelsen og hvilke man kunne gå hurtigt henover, uden at miste betydningen.

Det var en inspirerende øvelse. Især når den var en del af en eksamination, der sikrede mig et 12-tal. Det har lidt givet mig blod på tanden, at jeg ikke længere betragter det at holde en tale, som en uoverkommelig udfordring. Måske får jeg ligefrem mod på at holde en igen, frivilligt, en gang i fremtiden.