Fastelavn 2011

Oskar var i år klædt ud som flagermus, da der var fastelavnsfest i Måløv dagplejes legestue. Der er billeder af det på flickr. Kostumet er hjemmelavet af Christina, og Oskar var en af de få der var i ikke-BR-købt-kostume. Det kan min jeg-vil-gøre-det-lidt-bedre-end-andre-forældre-tilbøjelighed godt lide, og det skal Christina have stor tak for. :)

Min søn er en stærk dreng. Han hoppede på 2 ben langt tidligere end andre børn. Derfor overraskede det ikke så meget da jeg fik at vide at han var blevet både kattedronning og kattekonge til fastelavnsfesten. Jeg blev naturligvis stolt over at han kunne svinge battet efter papirtønden, og få gjort kål på den over et par omgange. Billedet herunder blev taget umiddelbart efter tøndeslagningen – man kan da ikke andet end at elske det fjæs: