WoW, level 85

Jeg spilder stadig min tid med World Of WarCraft. Igår nåede jeg level 85 – det højeste level efter den seneste Cataclysm-udvidelse. Min karakter, Shadraei, har jeg brugt en del tid på, men spillet er indrettet således at man aldrig nogensinde kan blive færdigt med det. Hvorfor jeg bliver ved med at spille, selvom jeg har indset dette, er der et kvalificeret bud på i nedenstående video fra Escapist Magazine / Extra Credit, som Niels fra klassen linkede til på sin Facebook profil.

Jeg har lovet mig selv at jeg skal fejre lvl 85 ved at holde en pause med spillet, og få noget lidt mere konstruktivt ud af min sparsomme fritid. Fx. skal jeg arbejde med de fotografier jeg ikke har fået lavet færdig endnu.