Et indblik i en radiologisk afdeling

En artikel fra Dagens Medicin, om hvordan man må prioritere i en radiologisk afdeling (relevant for store dele af sundhedsvæsenet), rammer plet i beskrivelsen af hvad der foregår på sygehusene. Tilsyneladende handler det hele i højere grad om at politikerne vil have halve sandheder de kan føre sig frem på, og gennemtrumfe personlige ideologiske idealer, end det handler om at behandle mennesker så godt man kan.

scanner
Fra artiklen i Dagens Medicin. - Foto: Søren Osgood

Jeg skal ikke gøre mig klog på hvordan hele den politiske maskine fungerer, eller på sundhedsøkonomi på højere plan, men jeg kan håbe på at der inden alt for længe vil skinne noget fornuft igennem, så det kan mærkes i dagligdagen. Efter at have læst artiklen, ønsker jeg brændende at det kommende folketingsvalg vil blive begyndelsen på forbedring – ligemeget hvem der måtte vinde.

Man kan mene hvad man vil om sundhedsvæsenets størrelse, men at bryste sig med at gøre en indsats for kræftbehandlingen ved at bevilge penge til scannere, og så straffe hospitaler for at bemande dem og reducere ventelisterne (som det er sket på Herlev), er jo direkte tåbeligt…