Ubuntu på mine maskiner

Jeg har lige fået Ubuntu Netbook Remix 10.4 til at virke på min netbook. Igår fik jeg Ubuntu til at køre på min stationære maskine. Den største hurdle har på begge maskiner været at få det trådløse netværk til at fungere; Jeg er stædig nok til at få det til at indstillet korrekt, men det var ikke helt intuitivt.

Linux virker på mig som en rimelig lukket verden. Jeg er ikke den dårligste i verden til at pille ved computere, og selvom Ubuntu er kendt som den mest let-tilgængelige udgave af Linux, har det krævet en del googling og forum-søgninger. Nu skal jeg igang med at vende mig til at det kraftigste værktøj i styresystemet er terminalen, med kommandoer og koder der kræver dyb viden.

Linux er en god ide. Jeg vil gerne investere tid i at lære at bruge det. Jeg forudser dog at det vil blive så besværligt at jeg alligevel ender med at søge tilbage mod Windoze.

Et lille screenshot fra min netbook:

Startskærm i Ubuntu Netbook Remix 10.4

4 tanker om “Ubuntu på mine maskiner”

  1. Ubuntu ER virkelig nem, men er der problemer med hardwaren på grund af dårlig eller manglende driver, så er det rigtigt nok, at det begynder at blive teknisk.

    Og det er en skam, for ellers er Ubuntu meget nem at gå til.

    Men der er mange små producenter at netværkskort derude, og de laver ikke altid deres driver til Linux, eller også er der så få brugere af kortet, at Linux-udviklere endnu ikke har lavet en (ordentlig) driver til det.

    Men det er bare et spørgsmål om, at Ubuntu (Linux generelt) bliver udbredt nok, så vil der også komme understøttelse af alle de forskellige kort. Vi er dog kommet MEGET langt indenfor de sidste år med driver-understøttelse, og det går konstant den rigtige vej. 75% af den kode som ryger ind i Linux er kode til drivere ;-)

    1. Ja, jeg har kun sniffet til Linux enkelte gange i løbet af de sidste par år, og bare for hver gang jeg har kigget på det er der sket store fremskridt. Jeg tænkte at nu virkede det til at være så langt fremme at jeg ville give min Ubuntu installation endnu en chance. :)
      Problemet er bare at hvis netværkskortene ikke er understøttede er det svært at komme på nettet og få hjælp til at komme videre.
      Idag har jeg fået min printer (Canon MX310) til at fungere. En ubuntuforum-post foreslog at bruge linux driverne til Canon MP150, og det virkede. Hvis ikke det var for internettet (og netværksdriveren) ville jeg ikke engang kunne printe…
      Men med den fart som ubuntu og linux har på for tiden er disse problemer måske snart noget der hører fortiden til… ?

Der er lukket for kommentarer.