Fundamentale problemer

Jeg husker dårligt. Jeg glemmer alt. Den vigtigste ting jeg glemmer er min hustru. Jeg husker ikke hvad hun siger til mig. Hun kan fortælle mig om planer og historier fra ting hun har oplevet både 2 og 3 gange uden at jeg husker det. Jeg glemmer at være til stede, at være opmærksom på hende, at lytte, at give – selvom vi både 2, 3 og 10 gange har talt sammen og fundet frem til at det er centrale problemer for vores forhold.

Hver eneste gang jeg bliver mindet om det, får jeg det dårligt fordi jeg mange gange tidligere har lovet at jeg ville gøre det bedre fremover. Alligevel går der sjældent 12 timer før jeg er tilbage i samme selvcentrerede rille. Jeg aftaler med mig selv at jeg vil finde tilbage til mit mantra fra dengang jeg drømte om at der var en pige der var interesseret i mig: “Når jeg får en kæreste, skal det være anderledes end sådan som mine kammerater behandler deres piger. Jeg vil gøre alt for at gøre min pige lykkelig. Altid.” Hver gang jeg glemmer hende er det et nederlag for mig og min drøm om at kunne gøre nogen lykkelig. Jeg taber.

Mit, og vores, største problem er at selvom jeg ved hvad der gør at jeg taber, og jeg ved hvad der skal gøres for at jeg, og vi, kan vinde; så aner jeg ikke hvordan jeg kan få det til at ske. Jeg ved at løsningen ikke indebærer noget stort, pompøst eller en episk bedrift fra mig. Det er de små ting. Det er hver dag. Små skridt. Et ad gangen. Hele livet. Til døden os skiller.

En tanke om “Fundamentale problemer”

Der er lukket for kommentarer.